Annonce
Lokalavisen Nyborg

Populær turistattraktion vender tilbage: Sejl en tur i kano langs voldgraven

Sidste år var der flere sommerdage med lange køer af mennesker, der ventede på en tur i kano i voldgraven. Arkivfoto: Mogens Rasmussen.
I år kan man glæde sig til nye historier på sejlturen gennem voldgraven. Og for turisterne bliver det også muligt at høre fortællingerne på tysk og måske engelsk.

Nyborg: Midt i juni sidste år fik man den idé i byens kulturhus, at man kunne sætte folk i en kano, lade dem sejle en tur langs voldgraven, mens de lyttede til fortællinger om netop voldgraven.

Succeskriteriet var, at der skulle 500 mennesker igennem i løbet af juli måned. Sådan endte det ikke.


Annonce

Der er mange spændende ting i vente.

Tue Fabricius, leder af Bastionen


Intet mindre end 3.000 mennesker iførte sig en orange redningsvest, tog en pagaj i hånden og satte sig til rette i en af de mange kanoer, der hver dag blev sendt ud på en tur i voldgravene fra Bastionen.

Derfor har man nu besluttet, at der til sommer skal laves en version 2.0 af den meget populære turistattraktion.

- Vi oplevede sidste år, at der skete noget helt unikt, når folk satte sig ned i kanonerne. Man fik fuldstændig ro på og fokuserede ikke på andet end at sejle og lytte til fortællingerne, lyder det fra Tue Fabricius, leder af Bastionen.

Nye tiltag

Selv om det bliver præcis samme rute som sidste år, man kommer til at sejle gennem voldgraven, vil det være en væsentlig anderledes sejltur, man kommer på. I år vil der nemlig være nye historier, som præger ruten.

- Der er dukket arkæologiske historier op om voldgravssystemet, som vi ikke kendte til sidste år, så det bliver selvfølgelig en del af fortællingerne. Og så har vi også planer om historier, der handler om lystfiskere i volden og kanoner, der blev transporteret væk fra Nyborg i små robåde. Der er mange spændende ting i vente, fortæller Tue Fabricius.

Og allerede nu er manuskriptskrivningen til de nye episoder af "Fortællinger fra Voldgraven" begyndt.

Planen er, at der skal genbruges enkelte historier fra sidste år, men målet er, at man i alt skal have omkring 22 færdigproducerede fortællinger, som man kan vælge mellem år for år. Der vil i alt være syv til otte fortællinger på en sejltur.

Udover de nye fortællinger på ruten vil også udenlandske turister få gavn af turen. I år bliver fortællingerne nemlig også indtalt på tysk og formentlig også engelsk. Derudover er det planen, at Bastionen vil søge om fondsmidler, så man kan få et hæfte med historierne med sig rundt på sejlturen.

Lige som sidste år kommer man til at kunne sejle turen hele juli måned. Dog håber Tue Fabricius også, det bliver muligt at finde penge til at holde det kørende i august, da mange tyske turister holder ferie der.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce