Annonce
Lokalavisen Nyborg

Realskole lægger hus til en læringsrig weekend

Deltagerne på Nyborg Private Skole skal også en tur ud til Sprogø. Pressebillede
Annonce

Nyborg: I weekenden i uge 2 slår Nyborg Private Realskole i samarbejde med TalentCampDK dørene op til en spændende og udfordrende weekend.

Skolen lægger nemlig hus til 8.-klasses elever fra hele Danmark, der har en særlig interesse i fagene dansk, engelsk eller matematik, og synes det er fedt at gå i skole i weekenden.

TalentCampDK er en skoleforening, der arrangerer camps for elever i 7.–9. klasse i fagene dansk, engelsk og matematik. En camp strækker sig over fem dage, torsdag til mandag, og er et tilbud om faglige udfordringer til de dygtigste elever i grundskolen. Og nu er det tid til skoleårets anden 8.-klasses camp.

Nyborg Private Realskole lægger hus til, når særligt interesserede elever skal fordybe sig i henholdsvis dansk, engelsk- og matematikfaget. Undervisningen foregår i skolernes almindelige klasselokaler, men det er ikke den samme undervisning, som eleverne møder til dagligt.

Alle underviserne er studerende fra de danske universiteter. Undervisningen bærer derfor præg af høj faglighed, og det skal der til, for at udfordre og vække en nysgerrighed hos de unge deltagere.

Udover undervisningen skal eleverne på en alment dannende udflugt om fredagen. Deltagerne på Nyborg Private Skole skal eksempelvis en tur ud til Sprogø. Derudover skal de også på byvandring i Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce