Annonce
Lokalavisen Nyborg

Rikke vandt prisen for bedste specialbutik: - Det giver et helt særligt sammenhold i butikken og byen

Rikke Kring, ejer af Kring Chokolade Middelfart fejrede titlen som vinder af Byens Bedste specialbutik i selve butikken sammen med sine ansatte. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
For Rikke Kring er der ingen tvivl om, at det har været en stor gevinst både for hende, butikken og de ansatte at være en af vinderne til Byens Bedste i Middelfart i 2020.

Middelfart: Der var stor jubel at spore, da Rikke Kring og hendes ansatte i Kring Chokolade i Middelfart tilbage i oktober sidste år fik overrakt prisen som den bedste specialbutik i kommunen som en del af arrangementet Byens Bedste, der hylder kommunens butikker, foreninger og turistattraktioner.

Men én ting var at vinde prisen, noget helt andet var alt det, der fulgte med kåringen som vinder.


Annonce

At blive værdsat for vores indsats ved at vinde den pris, viser, at vi har fat i noget.

Rikke Kring, ejer af Kring Chokolade i Middelfart


For Rikke Kring blev det en blåstempling af det arbejde, som hun og hendes ansatte udfører hver eneste dag.

- Vi har en rigtig travl hverdag, hvor vi måske glemmer at minde hinanden om, at vi gør et godt stykke arbejde. At blive værdsat for vores indsats ved at vinde den pris, viser, at vi har fat i noget. Vi laver ikke bare god chokolade eller gode kager - det er hele butikken, der får et skulderklap med sådan en pris, lyder det fra vinderen.

Selv om Rikke Kring har været utrolig glad for at vinde prisen som bedste specialbutik, har Byens Bedste ikke kun været en gevinst for hende og de ansatte.

Hun mener, at det generelt har været med til at skabe et bedre sammenhold blandt butikkerne i kommunen.

- Det har helt sikkert givet et bedre sammenhold i butikken, at vi vandt den her pris, men det har også betydet, at butikkerne iblandt gejler hinanden lidt op, når vi nærmer os festaftenen. Vi konkurrerer selvfølgelig internt mod hinanden, men det har også givet et bedre sammenhold, fortæller hun.

Stor stolthed

Og netop det brede samarbejde på tværs af butikker, attraktioner, foreninger og andre erhvervsdrivende i land og by er også noget af det, som Lene Lawaetz, direktør for Brobygning Middelfart, fremhæver ved et arrangement som Byens Bedste.

Hun har de seneste to år været en del af juryen i Middelfart, men sidder til daglig som direktør for Brobygning Middelfart, der er en organisation, som har til formål at udvikle og styrke attraktiviteten i Middelfart Kommune.

Lene Lawaetz fortæller, at Brobygning Middelfart efterfølgende har oprettet kurser, der skal gøre de erhvervsdrivende endnu bedre til at give kunderne den rette service, blive bedre til salg samt sociale medier. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ifølge Lene Lawaetz har Byens Bedste udover at være en festlig aften også været med til at binde byen sammen med oplandet.

- Det har vist sig, at man sagtens kan vinde de her priser, selv om man har en forretning i en af centerbyerne, hvis man giver en god service til kunderne. Det er dem, som er med til at stemme på deres favoritter. Og hvis man yder en god service, bliver det belønnet.

Samtidig gør Lene Lawaetz også opmærksom på, at Byens Bedste har været med til at gøre butikkerne mere umage, når det kommer til god service og synlighed.

- Der er ingen tvivl om, at det her har givet Middelfart et skub i den rigtige retning. Butikkerne bliver bannerfører for det, de står for, samtidig med at de med stolthed viser deres nomineringer eller statuetter frem, hvis de har vundet. Vi har endda oplevet, at der er flere, der bruger det i deres markedsføring for at gøre kunderne opmærksom på den service, de yder i butikken, fortæller direktøren.

Hos Kring Chokolade er der heller ikke nogen tvivl om, at titlen som vinder har gjort ejer Rikke Kring og de ansatte stolte over deres fælles indsats.

- Vi har været pavestolte lige siden. Statuetten er sat frem i butikken, så kunderne kan se den. Det har også givet anledning til flere snakke om titlen, siden den har fået en fast plads i butikken.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Røde, gule og blå hjerter i Nyborgs bybillede - men hvorfor?

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Et frosset fortidsminde: Oplev ny særudstilling på Borgmestergården

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

En intens og tæt kamp ender med nederlag til Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Foredrag for pårørende til kræftpatienter

Lokalavisen Nyborg

236 frivillige hjælpere klar til stort håndboldstævne

Lokalavisen Nyborg

Lige ved og næsten: SUS Nyborg tabte åbningskampen i 3. division

Lokalavisen Nyborg

NGIF fodbold tog en kamp for holdet

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Skal vi alle være ’mainstream’?’

Lokalavisen Nyborg

Endnu en weekend med mange arrangementer

Lokalavisen Nyborg

Ildsjæle blev hyldet med 100.000 kroner

Lokalavisen Nyborg

Tidligere ørbækdreng laver nyt samarbejde med biografen

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste giver noget tilbage: En hyldest til de ildsjæle, som gør en forskel

Lokalavisen Nyborg

Der blev kørt rigtig stærkt: Nyborg Cykle Klub afholdt klubmesterskab i flot vejr

Lokalavisen Nyborg

Træt af arbejdsvilkårene hos det offentlige sundhedsvæsen: Nu er Mathilde startet som selvstændig i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Strand og skov er ikke nok: Folk vil også have en god historie

Lokalavisen Nyborg

Plads til glæder og sorger: Helle vil gerne skabe Helle-Stedet for dig

Lokalavisen Nyborg

Nyt høstmarked kommer til Ørbæk

Lokalavisen Nyborg

Stor succes på Torvet: Malou og familien satte gang i gaden

Lokalavisen Nyborg

Jørgen har 50 års jubilæum

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste Nyborg 2021: Indstillingen er slut, men det er Byens Bedste langt fra

Lokalavisen Nyborg

Boganbefaling: Bogen om dig som menneskedyr

Lokalavisen Nyborg

Sidste chance: Har du indstillet dine favoritter?

Lokalavisen Nyborg

Fra tømrer til filialdirektør: Jesper har altid sagt sin mening - og det gav ansvar

Annonce