Annonce
Lokalavisen Nyborg

Rosilde Højgaard opgraderer: Vejbod de luxe

Gårdejer Jens Jørgensen lægger ikke skjul på, at han er bedre til at dyrke kartofler end til at ekspedere kunder i den nye forretning. Men det går alligevel. Foto: Mogens Rasmussen.
Gårdejerparret Jens og Helle Jørgensen fra Rosilde Højgaard har haft grøntsagsbod på Gl. Vindingevej i mange år. Nu er det blevet til en rigtig butik.
Annonce

Nyborg: De seneste 25-30 år har nyborgensere med smag for friske grøntsager kørt ud på Gl. Vindingevej 21 lidt uden for Nyborg for at se, hvad Rosilde Højgaard kunne diske op med.

Salget er foregået fra en gårdbutik indrettet i et mindre skur, hvor kunderne kunne finde deres varer og betale selv.

Men nu har gårdejerparret Jens og Helle Jørgensen skruet op for ambitionerne og indrettet en ny, stor butik i hjørnet af en lade lige ved siden af den gamle bod. Her er der åbent med betjening fra klokken 8-17, og varesortimentet er udvidet, samtidig med at der er plads til at præsentere tingene flot.  Uden for åbningstiden er det stadig muligt at betjene sig selv i et mindre udvalg fra den gamle bod ved siden af.

- Vi vil godt gøre det her lidt bedre. Derfor har vi åbnet butikken og lavet et lidt større varesortiment, siger Jens Jørgensen, der søndag middag selv var at finde bag disken i den nye forretning.

Ud over de kendte kartofler, er der som tidligere andre grøntsager, æblesaft fra Nybrogaard, men nu også økologiske kornprodukter fra Økomølleriet - lavet af korn, som Rosilde Højgaard selv har fremavlet på Holckenhavns jorder. Som noget nyt sælges økolgisk honning, der der produceret i samarbejde med en masse honningbier, der også har til opgave at bestøve kløvermarkerne på Holckenhavn.

Rosilde Højgaard har for nylig indledt et samarbejde med Hjelholts Uldspinderi ved Langå. Hjelholts får har gået på nogle af Holckenhavns marker og ædt efterafgrøderne, og nu sælger gårdbutikken både uld fra fårene, og der er mulighed at bestille slagtede lam, når den tid kommer.

Vejboden på Gl. Vindingevej er opgraderet til en rigtig butik med betjening og større vareudbud. Foto: Mogens Rasmussen

Rosilde Højgaard er meget stort landbrug syd for Nyborg. De senere år, har gården også dyrket alle Holckenhavns marker, men gården er først og fremmest kendt for sine kartofler, der sælges fra to gårdbutikker, flere forretninger på Øst-og Midtfyn og leveres dagligt til en stribe lokale restauranter og hoteller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Glaskunst som takeaway

Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Annonce