Annonce
Lokalavisen Nyborg

Sådan kan du komme ud af din komfortzone

Klummen fra Helene Krogsgaard Hansen handler denne gang om at komme ud af vores komfortzone, og hvad hjernen gør ved os, når vi forsøger at udvikle os. Foto: Martin Hvistendal Pedersen
Hvis du vil, for det er op til dig.

”Jeg er ikke helt tryg ved at tage til festen, for der er ikke nogen, jeg kender”.

”Hvorfor skal jeg finde en kæreste – det går da fint nok uden.”

Vi kender alle sammen til denne følelse af, at noget kan virke uoverskueligt og måske endda frygtsomt i visse situationer, og så vælger vi at blive hjemme i vores trygge base. Det er godt, hvis du for eksempel er stressramt, at du bliver hjemme, for ro bygger dig op til senere læring, men hvis du er klar til at rykke dig og lige mangler et kærligt puf, er det ærgerligt at blive i din komfortzone og gå i stå.

Annonce

Vil du gerne rykke dig?

Så skal du fodre din hjerne på den rigtige måde.

Din hjerne driller dig

Din hjerne vil helst bruge så få ressourcer som muligt, og vil derfor helst have dig til at betræde de samme ’stier’ i dine tanker, følelser og i din adfærd, som du plejer. Hjernen elsker vaner – også vores dårlige vaner.

Når du vil ændre en vane eller vil forsøge at komme ud af din komfortzone, reagerer din hjerne ved at sende små mængder af blandt andet adrenalin og noradrenalin ud i dine blodbaner, hvilket får dig til at blive rastløs, lettere irritabel og måske lidt utilpas – derfor skynder vi os tilbage til vores trygge base.

Men når du nu er bevidst om hjernens ’små tricks’, kan du lære at rumme og acceptere dette ubehag i kroppen og dernæst aflede dig selv med noget andet. Og blive ved med det – accept og vedholdenhed er nøgleordene.

Annonce

Sådan oplever jeg det selv

Jeg er begyndt til taekwondo og føler tit, at mine hænder og fødder er skruet forkert sammen, når jeg skal lære slag og spark, og ja, jeg skal af og til tage mig selv i nakken for at komme af sted, for det er ikke så sjovt at bevæge mig uden for komfortzonen.

Men fordi jeg bliver mødt med accept, rummelighed og opmuntring af trænere og holdkammerater, går jeg altid derfra med godt humør og mere energi.

Derfor er det vigtigt at have god støtte, når du skal rykke dig. Enten støtte fra din kæreste, familie, venner, arbejdsgiver eller kollega – for det er ikke let at være vedholdende, når noget er svært.

Annonce

Frygten forsvinder

Når du kommer ud af din komfortzone og opdager, at det ikke var så slemt, som du havde troet, er frygten fra før blevet væsentlig mindre eller ikke-eksisterende. Og du bliver tilmed belønnet af hjernens signalstof dopamin, som giver en velværefølelse i kroppen efter ’veludført arbejde’.

Nogle gange kan vores tanker spænde ben for os – derfor er jeg vild med Nikes slogan ’Just do it’.

Det er så befriende nogle gange bare at gøre det uden at tolke på alle tankerne, men det er naturligvis altid nemmere sagt end gjort.

Jeg ønsker dig en dejlig og befriende sommer.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tidligere politiassistent udgiver endnu en bog

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tatovørkunst, maskedans og et opgivet korstog: Grønland er i fokus under Norden i Nyborg

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Veldrevet foreningshus tvunget til at holde lukket i 11 måneder: Nu går snakken atter om billardbordet

Lokalavisen Nyborg

Et døgn med natur og kultur

Lokalavisen Nyborg

Insektmonstre indtager byen

Lokalavisen Nyborg

Hvem skal bo i Vestervold? Vide rammer for fremtidig brug af ombejlet borgerhus

Lokalavisen Nyborg

Præmieskydning i Svindinge

Lokalavisen Nyborg

Hvad bliver næste forestilling? - Nyborg Voldspil skubber udmelding om kommende opsætninger

Lokalavisen Nyborg

AOF klar med udendørs torsdagskoncerter for alle: - Det skal være folkeligt og fornøjeligt

Lokalavisen Nyborg

Åbent hus i Ørbæk Billard Klub

Lokalavisen Nyborg

En uge med bulder og brag: Her er ugens sommerfotos

Lokalavisen Nyborg

På udebane som BZ'er: Tidligere voldspiller finder nye veje

Lokalavisen Nyborg

Ørbækker er ny klubpræsident for Rotary

Lokalavisen Nyborg

Danehofspillet  i 1939 – og begyndelsen på en lang tradition

Lokalavisen Nyborg

Sild er inde i en stime: Går som varmt brød

Lokalavisen Nyborg

Minna kunne ikke blive præst på grund af sin seksualitet: - Det var mit højeste ønske, men det kunne ikke lade sig gøre

Lokalavisen Nyborg

Fra kaos til kunst

Lokalavisen Nyborg

Charlotte og Poul var tæt på krigen, men oplevede den ikke på tæt hånd: - Det var som 1001 nats eventyr

Lokalavisen Nyborg

Tre strygere og én fløjte

Lokalavisen Nyborg

Loppeguld greb om sig: Søren har åbnet ny genbrugsbutik

Lokalavisen Nyborg

Gammel hestevogn blev til blomsterbed: Farverne skal give Torvet liv igen

Lokalavisen Nyborg

Flotte tider til nyborgensiske svømmere

Lokalavisen Nyborg

Horehuset og Dirch Passers tip-tip-oldemor: Ullerslevs historie skal frem i lyset

Annonce