Annonce
Lokalavisen Nyborg

Sejlet jorden rundt to gange, boet i syv lande og siddet til bords med Putin: Hans Jørgen har opskriften til et oplevelsesrigt liv

Hans Jørgen Lausten Nyborg 80 år
Hans Jørgen Lausten startede som søspejder, da han var syv år, og siden har havet ført ham til alverdens oplevelser, som indtil videre er endt i Nyborg.

Nyborg: Fortællingen om Hans Jørgen Lausten er lang og kan ikke dækkes i denne ene artikel, men faktum er, at i en alder af 80 år har Hans Jørgen Lausten oplevet mere end de fleste. Været flere steder end de fleste. Og snakket med flere end de fleste.

- Jeg har da været i situationer, hvor jeg har tænkt, at nu er det overstået. Det har været dårligt vejr, cykloner og også situationer med myndigheder og politi, hvor man har stukket næsen i noget, man ikke skulle. En af de første var, da jeg fik bank af apartheidpolitiet i Sydafrika.

- Jeg var 17 år gammel og på en ekspedition til Sydpolen, hvor vi stoppede i Sydafrika. Der var en bænk, hvor der stod kun for sorte, og den skulle jeg sidde på. Så blev jeg hentet ind på stationen, og da jeg gik fra stationen igen, gik jeg hen og satte mig på den samme bænk. Så tog de mig ind igen og tævede mig med knipler. Jeg kan tydeligt huske, jeg følte, at sådan kan man ikke behandle andre, og det ville jeg ikke finde mig i, fortæller Hans Jørgen Lausten.

Annonce

Friheden til at bevæge sig, som man vil, har siddet i Hans Jørgen Lausten, siden han flyttede til Nyborg som syvårig med sine forældre.

Lørdag den 26. juni blev han 80 år, og det har været et liv præget af en lyst til at opleve og forstå. Derfor begyndte han også tidligt at sejle, som for ham er den nemmeste måde at bevæge sig på.

- Jeg skulle væk

- Jeg kan tydeligt huske, da jeg gik hjem fra skole en dag, var det ligesom om, at husene væltede ned over mig. Der vidste jeg, jeg skulle væk, og at jeg skulle ud og opleve noget andet, noget mere. Sådan har jeg haft det hele livet.

- Der var så meget andet, der skulle opleves og forstås, forklarer Hans Jørgen Lausten.

Det er også blevet til et besøg i 108 lande, hvor han har boet i syv af dem gennem 22 år. Heriblandt tre år i USA, to år i Costa Rica, et par år i Holland og syv år i Rusland.

Hans Jørgen Lausten Nyborg 80 år

I alle landene har han enten startet en virksomhed selv eller brugt det store netværk, han har opbygget gennem årene.

Han har blandt andet haft 14 Jysk forretninger i Rusland og Georgien, han har importeret mango til USA, bananer til Holland, Estland, Letland og Holland, solgt Daloons forårsruller i Rusland og næsten haft det største møbelimporterende firma, indtil han blev stoppet af den russiske regering.

- Jeg kan huske, vi havde en situation i Rusland, hvor vi havde et lager af konserves, og en dag kom lagermanden ind på kontoret helt hvid i hovedet. Der havde 13 KGB-folk omringet lageret for at lukke det, og det var jo fordi, det firma jeg havde, TWT, havde vokset sig så stort, så vi var blevet det største møbelimporterende firma i Moskva.

- Derfor blev vi lukket af KGB i 1992-1993, lige efter Rusland blev åbnet, og de var ikke interesseret i, at det var udlændinge, der skulle sidde på erhvervslivet, fortæller Hans Jørgen Lausten.

Blå bog

  • 80 år
  • Uddannet skibsfører og folkeskolelærer
  • Medstifter af Nyborg Sejlerskole
  • Grundlagt Nyborg Søfartsskole
  • Har krydset Atlanten otte gange
  • Sejlet jorden rundt to gange
  • Spist hvalspæk med fangere i Grønland
  • Spillet bold med pingviner i Antarktis
  • Overværet nytårsmesse i Moskva med Boris Yeltsin
  • Sejlet kapsejlads i udhulede træstammer med Kuna indianere på San Blas øerne

Det har også givet nogle sprogbarrierer at rejse og bo i så mange forskellige lande uden at kunne sproget, men det stoppede ham ikke.

- I Rusland opgav jeg at tale sproget, for hvis jeg skulle nå at komme op på et niveau, så det kunne bruges i forretningsmæssige sammenhænge, ville det være håbløst. Derfor valgte jeg at bruge tolk, fortæller Hans Jørgen Lausten.

Det var også i Rusland i 1992, at han mødte sin kone, som han i dag bor sammen med i Nyborg, og som var en af hans tolke i Rusland.

Annonce

Sig ja

Når Hans Jørgen Lausten ser tilbage på sine mange rejser, har han ikke en rangliste over, hvilken der har gjort størst indtryk, men én ting går igen på tværs af alle oplevelserne.

- Det, der har gjort indtryk, er den gæstfrihed, jeg har mødt overalt i verden, uanset om det har været i Sydafrika, Kuwait, Sibirien, Mellemamerika eller Sydamerika, så har den været meget større, end den jeg oplever, vi udviser overfor de mennesker, som kommer til Danmark, og det er jeg ikke så stolt af, siger Hans Jørgen Lausten.

Hans Jørgen Lausten Nyborg 80 år

Han har levet efter altid at sige ja og være åben over for fremmede mennesker.

- Hvis man lader være med at sige nej, så tror jeg, man kan få en masse oplevelser i livet, som man ellers ikke ville få.

- Det med at sige ja og være åben over for fremmede mennesker har haft den største betydning for, hvordan mit liv har formet sig, fortæller Hans Jørgen Lausten.

Derfor har han også mødt mange mennesker gennem årene. Det er blandt andet blevet til, at han har drukket kaffe med Guatemalas præsident, siddet til bords med Putin til en middag i St. Petersborg i 1991, og spist spidstegt pattegris med den norske spion Arne Treholt i en skov i Rusland.

Annonce

- Hjemme er, hvor vi sover i nat

Fra 2000 til 2017 boede Hans Jørgen Lausten over halvdelen af året i Caribien, hvor han sejlede med turister, og om sommeren var han hjemme i Danmark.

En aften blev han og hans kone også enige om én ting.

- Jeg kan huske, når vi var ude at rejse på den ene eller anden måde, kom vi til at snakke om, hvor hjem er, og vi blev enige om, at hjem er der, hvor vi sover i nat, siger Hans Jørgen Lausten.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tidligere politiassistent udgiver endnu en bog

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tatovørkunst, maskedans og et opgivet korstog: Grønland er i fokus under Norden i Nyborg

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Veldrevet foreningshus tvunget til at holde lukket i 11 måneder: Nu går snakken atter om billardbordet

Lokalavisen Nyborg

Et døgn med natur og kultur

Lokalavisen Nyborg

Insektmonstre indtager byen

Lokalavisen Nyborg

Hvem skal bo i Vestervold? Vide rammer for fremtidig brug af ombejlet borgerhus

Lokalavisen Nyborg

Præmieskydning i Svindinge

Lokalavisen Nyborg

Hvad bliver næste forestilling? - Nyborg Voldspil skubber udmelding om kommende opsætninger

Lokalavisen Nyborg

AOF klar med udendørs torsdagskoncerter for alle: - Det skal være folkeligt og fornøjeligt

Lokalavisen Nyborg

Åbent hus i Ørbæk Billard Klub

Lokalavisen Nyborg

En uge med bulder og brag: Her er ugens sommerfotos

Lokalavisen Nyborg

På udebane som BZ'er: Tidligere voldspiller finder nye veje

Lokalavisen Nyborg

Ørbækker er ny klubpræsident for Rotary

Lokalavisen Nyborg

Danehofspillet  i 1939 – og begyndelsen på en lang tradition

Lokalavisen Nyborg

Sild er inde i en stime: Går som varmt brød

Lokalavisen Nyborg

Minna kunne ikke blive præst på grund af sin seksualitet: - Det var mit højeste ønske, men det kunne ikke lade sig gøre

Lokalavisen Nyborg

Fra kaos til kunst

Lokalavisen Nyborg

Charlotte og Poul var tæt på krigen, men oplevede den ikke på tæt hånd: - Det var som 1001 nats eventyr

Lokalavisen Nyborg

Tre strygere og én fløjte

Lokalavisen Nyborg

Loppeguld greb om sig: Søren har åbnet ny genbrugsbutik

Lokalavisen Nyborg

Gammel hestevogn blev til blomsterbed: Farverne skal give Torvet liv igen

Lokalavisen Nyborg

Flotte tider til nyborgensiske svømmere

Lokalavisen Nyborg

Horehuset og Dirch Passers tip-tip-oldemor: Ullerslevs historie skal frem i lyset

Annonce