Annonce
Lokalavisen Nyborg

Seks dårlige SUS Nyborg-minutter kostede dyrt

SUS Nyborg tabte til Team Sydhavsøerne. Foto: Erik Hansen
SUS Nyborg tvang Team Sydhavsøerne til syv mod seks tidligt i kampen, men seks dårlige minutter i anden halvleg kostede point i hjemmekampen.
Annonce

Nyborg: Efter to kampe i træk med store nederlag til henholdsvis Ajax København og TM Tønder, skulle SUS Nyborg igen på en meget svær opgave. Hjemme i Nyborghallerne havde de besøg af Team Sydhavsøerne.

Kampen startede meget lige, men med SUS Nyborg i teten. Hjemmeholdet var altid lige en tak foran Team Sydhavsøerne, hvilket også spejlede sig i, at Team Sydhavsøernes første føring først kom efter små 29 minutters spil.

SUS Nyborg overraskede udeholdet med et 5:1 forsvar, som udeholdet havde svært ved at løse. Ved stillingen 11-8 til hjemmeholdet efter 21 minutters spil måtte Team Sydhavsøerne gå i syv mod seks, hvilket de holdt fast ved resten af kampen. Det virkede, og udeholdet kom op og førte 12–13 med et minut igen, inden Niclas Thyssen gjorde det til 13–13, som blev pausestillingen.

Resultatet endte 27-31. Foto: Erik Hansen

I anden halvleg hang SUS Nyborg på til 16–16, men derefter tabte de desværre de næste seks et halvt minut med 1–6. Derfra var det desværre op ad bakke.

I perioden brænder SUS Nyborg tre 100 procent chancer, mens der også blev lavet nogle børnefejl, som bliver straffet for på dette niveau. Herefter fik SUS Nyborg desværre aldrig fat i udeholdet, som stille og roligt kunne lukke kampen.

Med tre et halvt minut igen havde udeholdet deres største føring ved 23–30. SUS Nyborg viste dog god moral, og vandt de resterende minutter med 4–1, og det gav nok kampen et mere retmæssigt udfald med cifrene 27-31.

SUS Nyborg-trænerne Mads Rydal og Kenneth Lindegaard sagde efter kampen:

- Vi er generelt tilfredse med kampen, og vi er kilometer bedre end de foregående kampe, men vi laver stadigvæk lidt for mange tekniske fejl. Vi dækker godt op, også selvom de spiller syv mod seks i næsten hele kampen.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Højtlæsning for voksne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Musik på hjernen

Annonce