Annonce
Lokalavisen Nyborg

Skovparkens Børnehus hilste på rensdyrene

Der var rift om at få lov til at komme tæt på rensdyrene. Børnene havde på forhånd fået at vide, at de kun måtte røre Sus og Creme på den bagerste del af ryggen. Foto: Kasper Riggelsen
To vaskeægte rener gæstede i denne uge biblioteket i Nyborg. Sammen med nissen Posse tog de imod 18 børnehavebørn, som fik lov til at komme helt tæt på.
Annonce

Nyborg: - De er helt bløde. Men også våde.

Hænderne løber forsigtig langs rygstykket, mens øjnene stirrer på den grå pels.

- Ja, men de fryser ikke, fortæller børnebibliotekar Torben Olesen - eller nissen Posse, som han hedder i dagens anledning - om de to rensdyr, der har taget opstilling i bibliotekets lille have.

18 børn for Skovparkens Børnehus er på besøg for at høre Posse læse juleeventyr og for at hilse på de samiske rener, Sus og Creme.

- Creme er en unge, og det er første gang, den er med. Derfor skal de lige se jer an. De to rensdyr er dog ikke i familie, forklarer han.

- Hvem skal nu have lov til at røre ved dem?

En skov af hænder rejser sig.

- Rolig nu, I skal nok få lov alle sammen, lyder det beroligende fra bibliotekets egen bognisse.

For Skovparkens Børnehus er besøget i Posses "hule" blevet lidt af en juletradition. Men det er ikke de samme børn, der er med fra år til år, fortæller pædagog Bente Læså Pedersen.

- Sidste år fik vi et postkort med hjem, hvor der stod, at Posse er fyldt 280 år. Det fik en plads på vores fødselsdagshylde, og da de andre børn så det, var de lige ved at flække af grin, tilføjer hun.

Sus og Creme havde dog ikke taget turen hele vejen fra Nordpolen til Nyborg for at møde børnene fra Skovparken. Ifølge ejerne, der var til stede under besøget, bor de til daglig i Vejen. Men sig det ikke til børnene…

Det er ikke hver dag, man møder et rensdyr på biblioteket. Foto: Kasper Riggelsen
Her er det Aviaya på fem år, der hilser på den sjældne gæst. Foto: Kasper Riggelsen
Nissen Posse alias Torben Olesen læste op af en julehistorie, der naturligvis handlede om rensdyrs betydning. Foto: Kasper Riggelsen
Sus er en fuldvoksen ren, mens Creme stadig er en unge. De lod begge til at være helt rolige under besøget. Foto: Kasper Riggelsen
Selvom det var en smule koldt og vådt, havde nissen ingen problemer med at holde børnenes opmærksomhed fanget. Foto: Kasper Riggelsen
Foto: Kasper Riggelsen
Foto: Kasper Riggelsen
Foto: Kasper Riggelsen
Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce