Annonce
Lokalavisen Nyborg

Snart sker der igen noget nyt på Torvet: Bliver klar inden alle Tour de France-gæsterne kommer

Torvet i Nyborg får snart et nyt element, når der i juni bliver sat fire lydstationer op. Her kommer borgere og turister til at kunne høre historiske fortællinger og stemninger fra Nyborg helt tilbage til 1500-tallet. Det er det lokale produktionsselskab Sans-1, der står for at levere lyden. Foto: Sandra Goldek
Snart kan du høre sværdklang og hovslag i galop på Torvet i Nyborg. Men det er kun høresansen, der er i spil, når det nyeste tiltag på Torvet snart bliver sat op.

Nyborg: Det store arbejde med en omfattende omlægning af Torvet blev sat i gang i maj 2019 og blev indviet i november samme år. Fra at være en kedelig parkeringsplads er Torvet nu forvandlet til et samlingssted for byen, som fremover skal bruges til forskellige events og festligheder.

Torvet har eksisteret i mange hundrede år. Helt præcist blev det anlagt i starten af 1550'erne af den danske reformationskonge Christian 3., og snart vil man kunne opleve, hvordan Torvet eksempelvis har lydt under en festlig turneringskamp i datidens Nyborg eller under en markedsdag i 1920'erne.

En tidsrejse på Torvet

I juni er det nemlig planen, at der skal sættes i alt fire lydstationer op på Torvet. Projektet er et samarbejde mellem Visit Nyborg og Østfyns Museer. Den lokale Nyborg-virksomhed Sans-1 leverer lyd og lydfortællinger.

Ifølge leder for Nyborg Slot og Borgmestergården, Mette Ladegaard Thøgersen, er ønsket bag lydstationerne at skabe noget mere aktivitet på pladsen.

- Hele baggrunden for det, var at finde ud af, hvordan vi kunne få noget mere liv på Torvet, når der ikke er store events, siger Mette Ladegaard Thøgersen.

Det meste af finansieringen af "Lyd på Torvet", som projektet kaldes, kommer fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget, som bidrager med 79.600 kroner, mens Østfyns Museer også har været i sparegrisen og fundet 20.000 kroner.

Vi har faktisk lige afgivet bestilling i England på selve stationerne, og så håber vi rigtig meget på at få dem sat op i løbet af juni, inden det vælter ind med sommergæster i forbindelse med Tour de France.

Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Nyborg Slot og Borgmestergården

Mette Ladegaard Thøgersen fortæller, at selve lydstationerne vil være visuelt diskrete på Torvet, og at lydfortællingerne kan være med til at give borgere og turister en oplevelse af, hvad pladsen har været brugt til fra tid til anden.

Lydstationerne til Torvet leveres af det britiske firma Blackbox-av. To af lydstationerne kommer med et håndtag, som man skal dreje for at generere strøm til fortællingen (billedet til venstre), og så kommer der to styks af en anden type lydstation, som får strøm via solceller (højre). Fotos: Blackbox-av

Sidste år mundede et samarbejde mellem Nyborg Kommune, Visitnyborg, Østfyns Museer og produktionsselskabet Sans-1 ud i produktionen af en serie af podwalks. Via appen "Useeum" lytter man til historiske fortællinger fra Nyborg og omegn, mens man fysisk bevæger sig rundt i det område, podwalken handler om.

- Men der er også folk, der ikke lige går rundt med en telefon i lommen, eller som bare har lyst til at opleve på en anden måde. Og her kommer lydstationerne ind i billedet, siger Mette Ladegaard Thøgersen og henviser til, at de bliver et fast element på Torvet, og at man derfor ikke skal hive en mobil frem for at høre de historiske fortællinger.

Annonce

Bæredygtige lydfortællinger

Helt præcist kommer der to lydstationer på Torvet, hvor man selv genererer lyden ved at dreje på et håndtag og ud kommer så en kort fortælling på mellem 30 sekunder og ét minut.

Derudover bliver der sat to andre lydstationer op ved nogle af de eksisterende bænke på Torvet, hvor man vil kunne sidde i 3-4 minutter og lytte til en fortælling om Torvet. Noget særligt ved netop disse to lydstationer er, at strømmen kommer fra solceller.

Ved to af bænkene på Torvet vil der blive installeret lydstationer, hvor man kan få en 3-4 minutters lang fortælling om pladsen. Foto: Sandra Goldek

Dermed kommer projektet på en simpel måde til at passe ind i tidens tand, hvor bæredygtighed er tænkt ind.

Også udenlandske turister vil kunne opleve lydfortællingerne på engelsk og tysk.

- Vi har faktisk lige afgivet bestilling i England på selve stationerne, og så håber vi rigtig meget på at få dem sat op i løbet af juni, inden det vælter ind med sommergæster i forbindelse med Tour de France, lyder det fra en forhåbningsfuld Mette Ladegaard Thøgersen.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Svag start for Nyborg i weekendens kamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede over Odense på udebane

Annonce
Lokalavisen Nyborg

En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Otte tips til at finde forsvundne forfædre

Lokalavisen Nyborg

Menneskeofringer og magiske skrubtudser: Østfyns Museer fortsætter jagten på de gode historier

Lokalavisen Nyborg

Grib cykelhjelmen og prøv mountainbike-ruten på Nyborg Vold: Efter cykelløb åbnes banen for alle

Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Bokseklub kæmper sig til to sølvmedaljer ved Jyske Mesterskaber

Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede mod Krogsbølle i svær udekamp

Annonce