Annonce
Lokalavisen Nyborg

Stille sommer: 175.000 gæster uden fester

Under normale omstændigheder ville op mod 100.000 gæster have gjort Ørbæk Marked til Fyns største folkefest den første weekend i juli. Foto: Sugi Thiru
Der bliver mere stille i Nyborg og omegn til sommer, efter at publikumstræffere som Ørbæk Marked, Nyborg Voldspil, Danehof, Pinsemarked, Open by Night og Broløbet enten har aflyst eller udsat
Annonce

Østfyn: Sommeren i Nyborg og omegn bliver mere stille og knap så festlig, som den plejer at være.

Coronakrisen har fået store trækplastre, der under normale omstændigheder ville have lokket mange tusinde gæster til markeder, motion og kultur på Østfyn, til enten at aflyse eller udsætte.

Og den samme skæbne er overgået mange af de mindre arrangementer, der ellers bidrager til sommerens festligheder på Østfyn.

Alene med aflysningen eller udsættelsen af Ørbæk Marked, Nyborg Voldspil, Danehof, Pinsemarked, Open by Night og Broløbet, er det med et slag på tasken 175.000 gæster, som må undvære sommerens fester.

Annonce

Folkefest aflyst

Ørbæk Marked besluttede allerede for en måned siden at aflyse.

Markedet er med sædvanligvis 100.000 gæster Fyns største folkefest.

Siden har også sommerens største attraktioner i Nyborg - Danehof med rundt regnet 25.000 gæster og Nyborg Voldspil med cirka 20.000 publikummer - aflyst.

Broløbet, hvor 15.000 var tilmeldt halvmaraton, kvartmaraton og børnemaraton med mål på Knudshoved i Nyborg, er indtil videre udsat til 19. september.

Og senest oplyser handelsstandsforeningen Nyborg Handel, at de populære byfester Pinsemarked og Open by Night også er udsat til sensommeren i september.

Annonce

Sommer in the city

Helt så stille, som man ellers skulle tro, bliver Nyborg dog ikke.

Under sloganet "Sommer in the city" vil Nyborg Handel nemlig sørge for lidt kulturliv i byen.

Og selv om det så langt fra er tænkt som nogen fuldgod erstatning for de mange aflyste og udsatte kultur- og musikarrangementer, siges et omvandrende orkester med et stort repertoire dog alligevel at være temmelig festligt.

- Vi hungrer jo alle sammen efter lidt kultur, så vi har engageret et orkester til at spille i gaderne alle lørdage i april. Og samtidig får vi i Nyborg Handel lejlighed til at slå et slag for Pinsemarked og Open by Night, der så nu bliver til noget i retning af Høstmarked og Open by Light, siger Nyborg Handels markedschef, Hans Henrik Kongsmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Glaskunst som takeaway

Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Annonce