Annonce
Lokalavisen Nyborg

SUS Nyborg tabte til et bedre hold

Træner Christian Dalmose og TMS Ringsted er igen modstandere i pokalturneringen. Seneste opgør vandt SUS Nyborg, til stor fortrydelse for træneren, der flere gange var ude i verbale overfald, der kunne få en russisk dametræner til at minde om en forsagt konfirmand. Arkivfoto John Schmidt  

Håndbold, Herrer, 2. Division, Pulje 2:Fåborg ØH-SUS Nyborg 34-28 (15-13)

Annonce

Det var en afklaret Mads Rydal, den ene halvdel af udeholdets træner duo, der udtalte sig efter fredagens nederlag til Fåborg ØH`s oprykningskandidater.

- Vi møder til et hold, der på dagen er bedre end os, og en af deres styrker er, at de er rigtig gode til at straffe vores fejl, og vi har i hver halvleg en periode på omkring fem minutter, hvor vi begår fejl på stribe. De perioder vinder de sammenlagt med syv mål, og en anden vigtig faktor i kampen er deres ene back, Andreas Pihl, der bankede bolde ind på stribe, var ordene.

SUS Nyborg har nu to ugers kamppause inden to meget vigtige opgør i bundstriden. 24. februar går turen til Skjern, hvor ligareserverne, der er blot to point efter østfynboerne, venter, og ugen efter kommer Kolding HK, der er næstsidst, på besøg i Ullerslev.

Herefter spilles der pokalkamp imod TMS Ringsted, der har fået en svær start i Håndboldligaen, hvor holdet i øjeblikket sidst. Sted og endeligt kamptidspunkt er endnu ikke fastsat, men mon ikke kampen bliver afviklet i Nyborghallen, hvor forårets pokalkamp mellem de to hold faldt ud til SUS Nyborgs fordel.

Med seks mål blev Thomas Stuhr topscorer i opgøret i Fåborg, og SUS Nyborgs øvrige målscorere var Rasmus Levinsen med fem, Casper Grønnegaard, Joakim Rydal og Emil Thorsen hver fire, Simon Elsborg tre, mens Jacob Kampmann blev noteret for to. (JOSC)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce