Annonce
Lokalavisen Nyborg

Sved på panden: Seniorer giver den gas på stepbænken

Instruktøren Gurli Rieks håber, at flere får lyst til at være en del af stepholdet fremover. Foto: Maria Frellesen Pedersen
Hver onsdag er der seniorstep i Ullerslev Gymnastik- og Motioncenter, hvor alle 60+ er velkommen uanset niveau.
Annonce

Ullerslev: Bare fordi man er fyldt 60, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan være aktiv. Det er seniorstepperne i Ullerslev Gymnastik- og Motioncenter et levende bevis på. Hver onsdag formiddag bruger nogle af de lokaler kvinder en time på at få sved på panden, når de stepper op og ned på stepbænken.

Her guider træneren Gurli Rieks de fremmødte gennem tre små serier, som de til sidst sætter sammen til en længere serie. Og alt efter om der er nye på holdet eller ej, tilpasser hun træningen til de fremmødte.

- Der skal være plads til alle. Det er fuldstændig ligegyldigt, om vi laver fejl eller ej. Vi skal ikke optræde til en opvisning - vi skal bare have det sjovt og få sved på panden. Og så træner vi jo vores hjerne samtidig, når vi skal sørge for at koordinere arme og ben, fortæller Gurli Rieks, der har undervist i step i 20 år.

Annonce

Plads til flere

Egentlig var det slet ikke meningen, at 69-årige Gurli Rieks skulle være træner i Ullerslev Gymnastik- og Motioncenter. Hun havde bare valgt at melde sig ind, da centeret virkede som et hyggeligt sted, hvor det var rart at komme, når hun skulle dyrke motion, selv om hun selv bor i Nyborg. Men efter en zumbatime, endte Gurli Rieks alligevel med at blive stepinstruktør.

Hver onsdag bliver der undervist i seniorstep. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kom til at nævne, at jeg havde undervist i step i 20 år. Den var der nogle, der fangede, så de synes, der skulles laves et stephold for seniorer, så det gjorde vi i januar sidste år. Så selv om der har været fin opbakning til det, kunne vi godt bruge nogle flere, lyder det fra instruktøren.

Hvor der før corona var omkring 12-15 deltagere, er det tal i dag halveret. Derfor håber Gurli Rieks, at der er flere seniorer, der kunne få lyst til at deltage. Og det gælder også mændene, selv om der indtil nu kun har været kvinder, der har deltaget på holdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce