Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tårup IF trækker serie 1 hold ud af turneringen

Tårup IF bliver nødt til at trække deres hold i serie 1 ud af turneringen på grund af manglende tilslutning efter nedlukningen. Arkivfoto: John Schmidt
Tårup IF er ramt af frafald ligesom mange andre fodboldklubber. Derfor bliver de nødt til at trække deres serie 1 ud af turneringen.

Det har været et hårdt år for idrætsforeningerne, og det har Tårup IF også kunne mærke. Antallet af spillere, der er kommet tilbage efter coronapausen, er lavere, end hvad klubben havde håbet på.

Værst er det for seniortruppen for herrer. Her er de ramt af, at mange spillere er væk fra klubben på grund af udenlandsrejser, værnepligt, skader og dertil dem, som ikke har ønsket at starte igen efter nedlukningen.

Det har betydet, at bestyrelsen har været nødsaget til at trække klubbens serie 1 hold ud af turneringen. De har stadig et hold i serie 2 og serie 4 med i forårsturneringen.

Annonce

På ungdomssiden gør trænerne, hvad de kan for at holde gang i de enkelte hold, så alle kan komme ud at spille nogle kampe. Frafaldet har dog betydet, at enkelte hold kun lige kan stille hold.

I en pressemeddelelse siger bestyrelsen i Tårup IF følgende:

- Som klub ønsker vi at skabe rammerne for en masse sjove oplevelser både på og udenfor banen. Lige nu kan vi desværre ikke tilbyde vores spillere noget socialt samvær, men så snart det bliver muligt at gøre dette, så er vi klar med en masse sjove aktiviteter både for senior- og børne/ungdomsafdelingen.

På landsplan har cirka 20.000 meldt sig ud af deres fodboldklub.

Tårup IF tror dog på, at de kan genskabe det stærke sammenhold og den gode stemning i klubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce