Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tænk hvis tal og matematik var som et fremmed sprog for dig? Det er sådan, det føles at være talblind

For de unge på talblindlinjen på HF VUC FYN Nyborg tager uddannelsen tre i stedet for to år at gennemføre. Mange af de unge kommer fra hele landet, da uddannelsestilbud for talblinde andre steder i landet er begrænset. Foto: Matilde Lunding Kusk
Ordblindhed er noget, de fleste af os er stødt på før - men hvad vil det egentlig sige at være talblind? Det spørgsmål kan en række unge mennesker fra talblindlinjen hos HF VUC FYN Nyborg svare dig på.

Nyborg: Talblindhed handler langt fra kun om tal. Faktisk oplever de fleste med talblindhed at have problemer med en række ting i dagligdagen, hvor tal ikke spiller ind.

- Det har ikke nødvendigvis kun noget med tal at gøre. Det er hele opfattelsen af tid og rum. Mange talblinde har også problemer med stedsansen og mængder, fortæller Bibbi Visby, underviser og matematikvejleder for talblindelinje.

En dagligdag med talblindhed kan være en udfordring for mange af Bibbi Visbys kursister på talblindelinjen.

Annonce

- Jeg tjekker min bankkonto mindst 20 gange om dagen, fordi jeg skal være sikker på, at jeg har penge nok, fortæller tredje års elev Camilla Osther på 21 år.

- Når jeg skal lave mad, så ringer jeg til min mor 25 gange, fordi jeg ikke ved, hvor lang tid maden skal have, tilføjer Natasja Skov-Bruun.

I anden klasse kom jeg til at sige, at to plus to er seks - der blev jeg grint af i klassen. To plus to er fire, det vil jeg aldrig glemme. Jeg er blevet kaldt dum hele mit skoleliv.

Camilla Osther, 21 år.

For mange af kursisterne er deres talblindhed først blevet opdaget sent i deres skolegang. Det har gjort, at de gennem deres folkeskoleliv har haft en opfattelse af altid at være til besvær og anderledes.

- Jeg fandt først ud af i tiende klasse, at jeg var talblind. Jeg havde aldrig hørt om det før. Jeg har altid vidst, at jeg har svært ved matematik, men jeg vidste ikke, at der egentlig var en anden grund, end at jeg var dum, fortæller Mike Wille på 22 år.

- Jeg måtte selv blive bedt om at blive testet for talblindhed. Ingen af mine lærer kom med idéen, tilføjer Camille Osther.

Camille Osther (th.) og Bianca Sørensen i færd med at lave en lige linje i et koordinatsystem på jorden foran dem.Foto: Matilde Lunding Kusk

Bagsiden af medaljen

Mange talblinde har gennem hele deres liv oplevet at blive mobbet eller grint af.

- I 0. klasse blev jeg bare kaldt dumt. Jeg har ikke gået særlig meget i skole, fortæller Natasja Skov-Bruun på 21 år.

- I anden klasse kom jeg til at sige, at to plus to er seks. Der blev jeg grint af i klassen. To plus to er fire, det vil jeg aldrig glemme. Jeg er blevet kaldt dum hele mit skoleliv, tilføjer Camilla Osther.

En anden ting, der følger med talblindheden, er den usikkerhed mange af de unge render rundt med.

- Man er blevet usikker på grund af alle de nederlag, man har haft i skolen. Man er ligesom blevet set som skurken i skolen. Den der ikke gad at lave noget, selvom man egentlig gerne ville, men bare ikke har kunnet grundet ens talblindhed, fortæller Mike Wille på 22 år.

Usikkerheden gør også, at mange af de unge ikke tør drømme om fremtiden.

- Vi har en her på skolen, der drømmer om at blive pensionist eller kontanthjælpsmodtager. Prøv at forestil dig at være 18 år, og allerede være så fortabt, at du ikke kan drømme om andet end at være på overførelsesindkomst, fortæller underviser og matematikvejleder Bibbi Visby.

Annonce

En befriende lettelse

Selvom man umiddelbart skulle tro, at talblindhed ville være forbundet med noget negativt, var det ikke tilfældet hos de unge kursister på talblindelinjen.

- For mig var det en lettelse at finde ud af, at jeg er talblind - fordi nu har jeg et bevis på, at jeg ikke er dum. Jeg er ikke bare et matematisk problem, som jeg altid har fået at vide. Det er en lettelse at kunne fortælle alle, der har kaldt mig dum, at der faktisk er en forklaring på, hvorfor jeg har haft det svært, fortæller Camilla Osther.

- Jeg blev også lettet, da jeg fandt ud af, at jeg var talblind. Nu havde jeg endnu et bevis på, at jeg ikke er ligesom alle andre, tilføjer Natasja Skov-Bruun.

Forløbet på talblindelinjen hos HF VUC FYN Nyborg har givet de unge troen tilbage på dem selv, og håbet om at de kan lykkedes med deres fremtidige mål.

- Jeg har altid gerne ville være pædagog. Jeg tænker at søge ind på pædagogstudiet, fortæller Camille Osther.

- Jeg tænker at skulle arbejde med noget sprogligt. Jeg er ret glad for engelsk. Det er det eneste fag, jeg nogensinde har fået 12 i. Jeg har altid fået af vide, at man skal fokusere på sine styrker, tilføjer Mike Wille.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Røde, gule og blå hjerter i Nyborgs bybillede - men hvorfor?

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Et frosset fortidsminde: Oplev ny særudstilling på Borgmestergården

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

En intens og tæt kamp ender med nederlag til Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Foredrag for pårørende til kræftpatienter

Lokalavisen Nyborg

236 frivillige hjælpere klar til stort håndboldstævne

Lokalavisen Nyborg

Lige ved og næsten: SUS Nyborg tabte åbningskampen i 3. division

Lokalavisen Nyborg

NGIF fodbold tog en kamp for holdet

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Skal vi alle være ’mainstream’?’

Lokalavisen Nyborg

Endnu en weekend med mange arrangementer

Lokalavisen Nyborg

Ildsjæle blev hyldet med 100.000 kroner

Lokalavisen Nyborg

Tidligere ørbækdreng laver nyt samarbejde med biografen

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste giver noget tilbage: En hyldest til de ildsjæle, som gør en forskel

Lokalavisen Nyborg

Der blev kørt rigtig stærkt: Nyborg Cykle Klub afholdt klubmesterskab i flot vejr

Lokalavisen Nyborg

Træt af arbejdsvilkårene hos det offentlige sundhedsvæsen: Nu er Mathilde startet som selvstændig i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Strand og skov er ikke nok: Folk vil også have en god historie

Lokalavisen Nyborg

Plads til glæder og sorger: Helle vil gerne skabe Helle-Stedet for dig

Lokalavisen Nyborg

Nyt høstmarked kommer til Ørbæk

Lokalavisen Nyborg

Stor succes på Torvet: Malou og familien satte gang i gaden

Lokalavisen Nyborg

Jørgen har 50 års jubilæum

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste Nyborg 2021: Indstillingen er slut, men det er Byens Bedste langt fra

Lokalavisen Nyborg

Boganbefaling: Bogen om dig som menneskedyr

Lokalavisen Nyborg

Sidste chance: Har du indstillet dine favoritter?

Lokalavisen Nyborg

Fra tømrer til filialdirektør: Jesper har altid sagt sin mening - og det gav ansvar

Annonce