Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tommerups kræfter slap op til sidst: SUS Nyborg 2 vandt igen og er stadig tophold

Med sejren er SUS Nyborg stadig tophold, og den placering bør uden problemer forsvares, når modstanderen i næste runde er bundholdet Blåbjerg. Foto: John Schmidt
Annonce

Håndbold, Herrer, 3. division SUS Nyborg 2-Tommerup HK 32-20 (14-10)

Hjemmeholdet, der i sidste runde delte point med det andet tophold, HC Odense 2, viste fra start gode takter i kampen mod Tommerup, der ligger midt i tabellen. Holdet førte kampen igennem, men udfald var der dog, så da 9-5 på få minutter blev til 9-9, skiftede trænerteamet sig selv på banen, og med tre mål fra Mikkel Wichmann og to fra Mads Mortensen var forspringet reetableret.

Med sin redning nummer ti sikrede Simon Nørgaard i målet, samtidig med halvlegsfløjtet, forspringet på fire mål.

Den føring holdt til små ti minutter igen, hvor udeholdets kræfter slap op, så det i slutfasen lignede skudtræning mod et mål, hvor specielt Mads Mortensen og Marko Nowack bombede løs fra distancen, og Joachim Kruger lavede flotte mål fra fløjen. Med hver seks mål blev Marko Nowack og Frederik Dullum hjemmeholdets flittigst scorende, tæt fulgt af Jacob Kampmann og Mads Mortensen med hver fem. Mikkel Wichmann og Jonas Kampmann scorede hver tre og endelig blev Christoffer Matthiesen og Joachim Kruger hver noteret for to scoringer. Med sejren er SUS Nyborg stadig tophold, og den placering bør uden problemer forsvares, når modstanderen i næste runde er bundholdet Blåbjerg.

Næste hjemmekamp er fredag den 22. november, når TMT Tønder 2 gæster Nyborghallen. (JOSC)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce