Annonce
Lokalavisen Nyborg

Træd ind i ny livsstilsbutik fyldt med hjemlig hygge: - Jeg er så langt fra en webshop, som man kan komme

Sofie Brøndum har netop åbnet livsstilsbutikken Svalehuset i Nyborg, hvor hun har indrettet den gamle lejlighed med alt til et hjem. Forskellen fra et rigtigt hjem er bare, at alt her kan købes. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Sofie Brøndum har åbnet livsstilsbutikken Svalehuset, hvor man træder ind i en butik, der er indrettet fuldstændig som et hjem lige fra køkken til soveværelse, og alt kan købes.

Nyborg: - Da jeg selv for nogle år siden skulle have nye spisebordsstole, kørte jeg nærmest hele Fyn rundt for at finde nogle, og jeg tænkte, det her kan ikke passe, fortæller Sofie Brøndum, mens hun er ved at sætte ting på plads i sin nye livsstilsbutik Svalehuset på Nørrevoldgade i Nyborg.

Derfor besluttede hun sig for at åbne Svalehuset med kvalitetsmøbler til flere budgetter, hvor fokus er at skabe hjemlig hygge og give andre muligheden for at få det samme.

- Jeg er ikke nogen konkurrent til Ilva og Jysk. Jeg synes bare, jeg kan noget andet end de store bolighuse på Fyn. Det er ikke fordi, de ikke er gode, jeg synes bare, mit er mere personligt. Jeg har aldrig gået op i navnet på en ting eller på tøj. Jeg kigger mere på, hvad kvaliteten er, og hvordan det er lavet, fortæller Sofie Brøndum.

Annonce
Sofie Brøndum  har brugt flere måneder på at sætte lejligheden i stand. Hun har selv været med til at slibe og male gulve, vælte en væg og sat nyt køkken op. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Hjemlig hygge

Den gamle lejlighed er indrettet som et ægte hjem med alt fra køkken til soveværelse, men til forskel fra et personligt hjem kan alt her købes.

Sofie Brøndum har brugt de seneste måneder på at vælte vægge, slibe gulve og male stort set alle overflader. Nu er hun klar til at byde interesserede indenfor i sit livsstilsunivers.

- Jeg har altid været kreativ og indrettet og faktisk totalrenoveret huse. Jeg elsker at gå rundt i arbejdstøj og have fingrene i det selv, forstået på den måde at jeg elsker husene fra starten af 1900-tallet, hvor det har charme og sjæl, men hvor det trænger til måske en anden ruminddeling, så det passer til vores hjem i dag, fortæller hun.

Svalehuset og Sofie Brøndum

Sofie Brøndum, 47 år, åbnede dørene til Svalehuset den 1. oktober.

Åbningstider: Onsdag 11-17.30. Torsdag 11-19. Fredag 11-17.30. Den første lørdag i måneden 11-15. Lukket søndag, mandag og tirsdag.

Sofie Brøndum har selv istandsat lejligheden fra hoveddøren fra 1929 til de gamle tæppebelagte gulve.

Hun er uddannet folkeskolelærer med håndarbejde som linjefag. Hun kommer fra et kreativt hjem, hvor hendes far blandt andet arbejdede som trækunstner.

Hun bor i Nyborg med sin mand i Svalehuset, som butikken er opkaldt efter, som de også har totalrenoveret. Sammen har de fire børn på 23, 20, 16 og 14 år.

Annonce

Følger sin intuition

Da lejligheden på Nørrevoldgade 76 blev ledig efter i flere år at have været kontor for Sofie og hendes mands firma Brøndum Elevator, som Sofie var med til at starte for 20 år siden, så hun sit snit til at starte sit eget. Gå en ny vej, som hun ikke har gået på før.

- Når jeg går ind i noget, går jeg ind i det 120 procent, og selvfølgelig tager man en kæmpe chance, men jeg følger bare min intuition, som er meget stærk og sikker. Indretning er så stor en del af min DNA, og jeg har indrettet, siden jeg var 11 år, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har i mange år fået at vide, at jeg skulle lave noget med indretning, og det gør mig også glad. Jeg har nået den alder, hvor jeg tænker, hvis det skal være, så skal det være nu.

Stort set alle produkter er produceret i Europa, og nogle af tingene er hun også den første i Danmark til at have. Hun har også i samarbejde med en snedker designet et klædeskab, som er bygget i træ og beklædt med stoftapet, som hun tror, vinder meget mere frem i fremtiden.

Det kan godt se fint ud med mine guld-bogstaver, og at det er så god kvalitet, jeg har, men jeg synes bare, at der skal være plads til alle. Det handler selvfølgelig om stil og smag, men der er også et så bredt udvalg, så jeg tror, mange vil kunne finde noget,

Sofie Brøndum, indehaver af Svalehuset
Annonce

Laves som man vil have det

Møblerne, som Sofie Brøndum sælger, kan laves efter mål og i det materiale, man ønsker, men hun har også købt et stort lager hjem, så flere af tingene kan man få med hjem med det samme for eksempel lamper og tæpper. Herudover har hun et stort udvalg af unikke billeder fra forskellige kunstnere, som hun har været ude at besøge. Også disse kan laves efter folks ønsker.

Sofie Brøndum inviterer glædeligt på en kop kaffe og fortæller historien om, hvor og hvordan tingene er lavet.

- Jeg er nok så langt fra en webshop, man kan komme. Ikke fordi jeg ikke kan sende pakker til folk, men der er bare en masse varer i en webshop, hvor du skal danne dig indtryk ud fra et billede. Mit er meget mere æstetisk med fokus på håndarbejde. Jeg tænker også, at dem, som gerne vil ofre lidt penge på det, gerne vil se, hvilken farve blå en stol for eksempel har, og hvordan den føles, uddyber Sofie Brøndum.

I Svalehuset kan man også købe flere kunstværker fra forskellige kunstnere i Danmark og udlandet. Sofie Brøndum gør meget ud af at besøge dem alle og have en god kontakt til sine leverandører. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Butikken er ikke kun for nyborgenserne men for hele Fyn, og dem der gerne vil køre til hende for at få personlig vejledning. Derfor har hun også længere åbningstid om torsdagen, så alle har mulighed for at komme forbi.

- Det kan godt se fint ud med mine guld-bogstaver, og at det er så god kvalitet, jeg har, men jeg synes bare, at der skal være plads til alle. Det handler selvfølgelig om stil og smag, men der er også et så bredt udvalg, så jeg tror, mange vil kunne finde noget, uddyber hun.

Sofaen, som står i Svalehuset, kan blive lavet, som man ønsker det med mål og materiale. Sofie Brøndum hjælper også gerne med at indrette, hvis man har behov for det. Privatfoto
Alt i køkkenet, selv køkkenelementerne, kan købes eller bestilles hjem. Privatfoto
I Svalehuset kan man også købe flere kunstværker fra forskellige kunstnere i Danmark og udlandet. Sofie Brøndum gør meget ud af at besøge dem alle og have en god kontakt til sine leverandører. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Sofie Brøndum har brugt de seneste måneder på at sætte lejligheden i stand og indrettet den efter sin egen hjemlige stil. Privatfoto


På væggen bag sengen har Sofie Brøndum hængt stoftapet op. Dette er i silke, men det kan også fås i andre typer stoffer. Privatfoto


Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Se billederne: Smugkig i den nye Superbrugsen

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Fuld fart på aktiviteterne: Danskernes Motionsuge har spredt sig til både skoler og arbejdspladser

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Rift om kunderne: Dagligvarebutikkerne (gen)åbner på stribe i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Vil holde gang i hjulene med midlertidig bane: Disc golf ved Grønnehave må vente

Lokalavisen Nyborg

Bamser, citroner og nøgne kroppe: Niels Erik laver kunst, der underholder og overskrider grænser

Lokalavisen Nyborg

Hvad skal du lave i efterårsferien? Mød Hr. Skæg, lav en drage eller skær et (u)hyggeligt græskar

Lokalavisen Nyborg

Borgmestergården inviterer indenfor bag facaden: Prøv det, der normalt kun foregår for lukkede døre

Lokalavisen Nyborg

Når rejsen skifter retning: - Hvis du skal være en succesfuld iværksætter, skal du også ændre planen

Lokalavisen Nyborg

Tappenstregen dropper maden: Gratister løb med smagsprøverne

Lokalavisen Nyborg

Skide godt: Erik Ballings hædersplads indviet - igen

Lokalavisen Nyborg

Her kan du stemme på de nominerede til Byens Bedste Nyborg 2021

Lokalavisen Nyborg

Lokale indsjæle hyldet med priser: - Det hele startede som en skør idé, og i dag blev den om nogen til virkelighed

Lokalavisen Nyborg

Hvem åbner hurtigst en østers og sabler en champagne?

Lokalavisen Nyborg

En lang bustur afgjorde måske kampen: SUS Nyborg spillede i weekenden mod Sønderborg Håndbold

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Landets førende mølleekspert og Lille Mølle

Lokalavisen Nyborg

Lokalt opgør med både kampjubilæum og et nederlag

Lokalavisen Nyborg

Spil disc golf og mød Danmarksmesteren i efterårsferien

Lokalavisen Nyborg

Innovation award 2021: Nyborg vil sætte pris på kreative unge

Lokalavisen Nyborg

Billardklubben modtager støtte efter en hård tid

Lokalavisen Nyborg

Friskrøget laks lige til døren: Familie starter røgeri i den gamle brugs i Ullerslev

Lokalavisen Nyborg

Stor mangel på anlægsgartnere er en udfordring

Lokalavisen Nyborg

Røde, gule og blå hjerter i Nyborgs bybillede - men hvorfor?

Lokalavisen Nyborg

Træd ind i ny livsstilsbutik fyldt med hjemlig hygge: - Jeg er så langt fra en webshop, som man kan komme

Annonce