Annonce
Lokalavisen Nyborg

Trylleri, veteranbiler og modeshow fra 1890'erne: Bastionen fylder 125 år - det fejres med stor festival Anno 1897

I weekenden kan man blandt andet lave sit eget legetøj, som blandt andet tæller påklædningsdukker, og man kan opleve ægte dampmaskiner. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Det er ingen hemmelighed, at Nyborg er en historisk by. Nu kan historien opleves i levende live, når Bastionen og Østfyns Museer omdanner Nørrevoldgade til tiden, som den var for 125 år siden med gamle veteranbiler og cykler 1890'erne, opleve verdens første håndboldkamp og dampmaskiner.

Nyborg: Kom på en tidsrejse i weekenden, når Nørrevoldgade bliver forvandlet til en gade fra 1890'erne. Tag en tur i hestevogn, prøv en dampmaskine, støb din egen tinfigur, se regatta på voldgraven eller besøg energilaboratoriet, hvor man kan styre energi.

Det sker i forbindelse med festivalen Anno 1897, som fejrer, at kulturhusbygningen fylder 125 år. Og det bliver Bastionens største event til dato.

Med cirka 50 aktører gående rundt i gaden med flotte kjoler og høje hatte, skal det gerne føles som om, man rejser tilbage i tiden. En tid, der var helt skelsættende for Nyborgs udvikling som by, og en tid hvor teknologien tager et kvantespring.

Annonce

- Vi bor i et historisk hus, så vi er nødt til at forholde os til historien. Jeg håber, at hvis man kommer på besøg, så får man et perspektiv på vilkårene dengang og vilkårene i dag. Det er vores forhåbning, at man møder personer, musik, smage, dufte og lyde fra 1897. Vi håber at skabe så meget som muligt en tidsrejse og derved også, hvad vi kommer fra og er dannet af, fortæller Tue Fabricius, leder af Bastionen, begejstret.

Der kommer til at være forskellige udstillinger langs Nørrevoldgade, og inde på selve Bastionen vil man hver formiddag kunne opleve den officielle indvielse, som den daværende borgmester stod for sammen med et symfoniorkester. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Til de sultne bliver det altså heller ikke muligt at få en hotdog med det hele på festivalen, men til gengæld kan man få en frikadelle og fedtemad - helt i tråd med datidens spisevaner.

En hav af aktiviteter

Kulturhuset Bastionen fylder fem år, men selve bygningen for enden af Nørrevoldgade har en 120 år længere historie bag sig. Og det viser sig, at mange af de øvrige bygninger i nærområdet er bygget i samme periode.

Derfor så Tue Fabricius det som en oplagt mulighed for ikke kun at fejre kulturhuset, men brede det ud til hele gaden. Her genetableres de skråflag, der stadig er holdere til på næsten alle matriklernes facader på Nørrevoldgade.

Der er forskellige arrangementer, man kan tage til i løbet af den 7. og 8. maj. Herudover vil over 40 aktører plus skuespillere være klædt i tøj fra 1890'erne. Billedet her er fra Bastionens reklamemateriale, som viser lidt om, hvad man kan forvente i weekenden. Foto: Bastionen

Inde i husene vil der også være forskellige aktiviteter, som rummer alt fra opera, modeshows, sangtime med Carl Nielsen, stumfilm med "live-musik", møder med Johannes Larsen der maler, fotografattelier, papirklip, skoletimer og så også datidens gudstjeneste.

Herudover er der festivalens to større attraktioner. Nemlig at prøve store dampmaskiner og opleve verdens første håndboldkamp, som bliver spillet lørdag klokken 12-14 foran ladeporten. Her kan man blandt andet vinde billetter til professionelle håndboldkampe.

- Tanken er vokset over nogle år, og det er noget, jeg har gået og fundet på, mens vi lavede de historiske kanosejladser, og så er der jo så mange fine bygninger. Man glemmer helt at kigge op, når man går her, fortæller den daglige leder, som håber, at folk vil bruge begivenheden til at kigge på de mange gamle, flotte huse på Nørrevoldgade.

Om Anno 1897

Festivalen er et samarbejde mellem Bastionen og Østfyns Museer.

Det foregår den 7. og 8. maj på Nørrevoldgade, som bliver spærret af fra fredag til søndag for biler.

I stedet rykker veteranbiler, hestevogne og gamle cykler fra den tid ind i gaden i forskellige udstillinger. Egeskov tager blandt andet en af verdens første biler med fra deres museum samt den sidste hestetrukne ambulance.

Man kan lave gammeldags legetøj, lege med dampmaskiner og lave tinsoldater. Herudover bliver gøglerkongen Labri genoplivet for en dag, hvor man kan opleve hans trylleshow.

Udover at komme ind på teateret, hvor man kan opleve teateret blive indviet med den daværende borgmester, spillet af den nuværende borgmester Kenneth Muhs (V), og Fyns Symfoniorkester, vil der være åbent andre steder på gaden blandt andet i den gamle skole på Nørrevoldgade, hvor FGU holder til i dag, og flere af de andre historiske bygninger.

Man kan se endnu mere på hjemmesiden www.anno1897.dk.

Annonce

En historisk begivenhed

Resten af personalet på Bastionen var hurtigt med på idéen, og de ringede så til Østfyns Museer, som var mindst ligeså begejstrede.

- Det er en meget vigtig del af Nyborgs historie, og vi synes altid, det er rart, når folk gerne vil markere noget historisk og fejre jubilæer. Det vil vi meget gerne bidrage til, fortæller Mette Ladegaard Thøgersen, leder af kulturhistorisk afdeling og Nyborg Slot.

De mange aktører vil være at finde i gadebilledet, og de vil også interagere med gæsterne, så man kan godt forvente noget af en oplevelse, når man træder ind på Nørrevoldgade den 7. og 8. maj. Billedet her er fra festivalens reklamemateriale. Foto: Bastionen

Østfyns Museer har i samarbejde med Nyborg Lokalhistoriske Arkiv kigget i gamle aviser fra dengang for blandt andet at finde ud af, hvad der skete i tiden omkring 1890'erne og ved indvielsen af Bastionen.

- Vi har fundet frem til, hvordan kulturhusbygningen blev indviet, hvordan det blev fejret, og i det hele taget hvad der skete i 1897, fordi aviser giver jo et billede af, hvad der foregik dengang. Hvad reklamerede man for, hvad var priserne, og hvad optog folk på det tidspunkt, fortæller Mette Ladegaard Thøgersen og uddyber:

- Det er et forsøg på at bringe os tilbage til de glade 1890’ere, og det tror jeg kan være en rigtig skæg oplevelse for mange.

Både de høje hatte og bowlerhattene er fundet frem til de cirka 50 aktører, der kommer til at gå i gaden den 7. og 8. maj, når Nørrevoldgade kommer på en tidsrejse tilbage til 1897. Tue Fabricius og medarbejderne på Bastionen har brugt de seneste måneder på at finde ting fra netop denne tid, så oplevelsen til Anno 1897 bliver så autentisk som muligt. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Annonce

Nostalgiske øjeblikke

Planlægningen har været i gang siden det tidlige efterår, og det er også noget af et forarbejde, der går forud for den historiske festival.

Derfor tror Tue Fabricius også, at der vil komme nostalgiske øjeblikke for nogle af gæsterne blandt andet med det legetøj, man kan få lov at prøve i gården ved Bastionen.

Dampmaskiner kom frem i slutningen af 1800-tallet, og legetøjet kørte blandt andet også på damp. Til Anno 1897 kan man opleve noget af det legetøj, man havde dengang. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Bastionen har afsat 300.000 kroner til projektet, og herudover har Energi Fyn netop uddelt 81.000 kroner til realiseringen af et energilaboratorium, som skal vise den teknologiske udvikling gennem de 125 år.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Svag start for Nyborg i weekendens kamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede over Odense på udebane

Annonce
Lokalavisen Nyborg

En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Otte tips til at finde forsvundne forfædre

Lokalavisen Nyborg

Menneskeofringer og magiske skrubtudser: Østfyns Museer fortsætter jagten på de gode historier

Lokalavisen Nyborg

Grib cykelhjelmen og prøv mountainbike-ruten på Nyborg Vold: Efter cykelløb åbnes banen for alle

Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Bokseklub kæmper sig til to sølvmedaljer ved Jyske Mesterskaber

Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede mod Krogsbølle i svær udekamp

Annonce