Annonce
Lokalavisen Nyborg

Uartige lege på Borgmestergården: Pas på julebukken og Jerusalems Skomager

Det er Birgit Toft fra Nyborg, som har skabt udstillingen "Renæssancens jul". Hun er opvokset i Skalkendrup. Foto: Anette Hyllested
Sådan holdt de jul i gamle dage: Udstillingen "Renæssancens jul på Borgmestergården" emmer af overtro, uartige lege og masser af historisk viden.
Annonce

Nyborg: Man skal huske at tage ploven og andre redskaber ind til jul. Det vidste enhver bonde i gamle dage. For hvis ploven ikke kommer ind, risikerer bonden, at Jerusalems skomager sætte sig på den for at hvile, og så vil ploven kun føre misvækst med sig.

Stakkels Jerusalems skomager. Dømt til evig vandring - undtagen julenat - fordi han ikke lod Jesus hvile på sin dørtærskel.

Historien om Jerusalems skomager er blot en af mange, som rulles ud på Borgmestergården i udstillingen "Renæssancens jul på Borgmestergården". Skomageren sidder på en plov i gården, men ellers fordeler udstillingen sig på fem rum fyldt med genstande og informative plancher.

Udstillingen er skabt af Birgit Toft fra Nyborg, som har arbejdet med den i tre måneder. Afsættet er familien Lerche, som boede på Borgmestergården under netop renæssancen og Christian 3. og den måde, kongen fejrede jul på Nyborg Slot.

Om udstillingen

"Renæssancens jul på Borgmestergården"

Borgmestergården, Østfyns Museer

Kan ses til 22. december fra kl. 10-16

Udstillingen er skabt af cand.mag. i historie, Birgit Toft, 27 år, fra Nyborg, som er i projektansættelse.

Om renæssancen:

Årene fra 1536-1660 kaldes for renæssancen. Herefter overtog enevælden. Blandt andre Christian 3. var konge under renæssancen.

For børnene:

I weekenden 14. og 15. december tilbydes børnene mulighed for at knytte juleneg og lave vokslys.

Annonce

Uartige lege

Når man besøger udstillingen er første møde julebryg, julebagning og julelys. Der er dog ikke smagsprøver. Herfra fortsætter den i det store gul-malede rum i stueplan, hvor der er skabt en lille kopi af en kirke, for man kommer ikke uden om Martin Luther og reformationen. Her finder vi blandt andet et genoptryk af Danmarks første officielle salmebog fra 1569 - originalen befinder sig på Syddansk Universitet - som man kan bladre i, en fin evighedskalder, historien om juletræet og en introduktion til julegaver, der for børnenes vedkommende bestod af en mønt og sigtekager.

Ovenpå i Borgmestergården er der dækket op til jul - og overtro og uartige lege. Birgit Toft fortæller, at der var julefred fra 21. december og tre uger frem med god tid til sammenskudsgilder - kaldt for julestuer - og her var der øl til både børn og voksne. På grund af alkoholen faldt børnene hurtigt i søvn, og så kunne de vokse muntre sig. Det kunne være legen, hvor to piger blev lagt på et bord, så mændene kunne ælte dem, eller legen, hvor fem lystige mænd i en rundkreds fik hver sin pige i den giftedygtige alder på skødet. Pigerne blev derefter sendt udenfor og fik bind for øjnene, mens mændene byttede plads. Når pigerne kom tilbage, skulle de føle sig frem til den mand, de havde siddet på skødet af.

Der er tale om traditioner, tidens præster har beskrevet flittigt og forarget, og det endte da også med, at Christian 4. endte med at forbyde julestuerne, fortæller Birgit Toft.

Der er mange flere historier at gå på opdagelse i, og når man ikke at sætte sig ind i det hele i år, er der håb forude, for udstillingen er tænkt som en genbrugsudstilling, der skal stilles op hvert år til jul.

Jerusalems skomager, som hed Ahasverus, må kun hvile julenat og har taget plads på ploven på Borgmestergården. Nu kan den plov ikke længere bruges, for den vil kun føre til misvækst på markerne. Foto: Anette Hyllested
Gamle talglys. Lysene blev støbt i fårefedt, for det passede så fint med, at fårene var blevet slagtet i november. Foto: Anette Hyllested
Så er julebordet dækket. De rige kunne glæde sig over skinke, grønlangkål, risengrød og vin. For de fattige var menuen tørfisk og sødgrød. Det ene lys er husmoderens - det andet husfaderens, og hvis de brændte ned inden morgen betød det, at de ville dø det kommende år. Foto: Anette Hyllested
Juleaften sov alle sammen på gulvet, og derfor blev der slæbt halm ind. Måske en romersk skik, måske fordi Jesus-barnet lå i en halmkrybbe. Man kender ikke årsagen, siger Birgit Toft. Foto: Anette Hyllested
Julebukken var ofte gårdens karl, som klædt ud som buk kom ind og overfusede gæsterne med sandheder til de julestuer, der blev holdt i juletiden. På den måde blev rygter og skidtsnak hurtigt delt. Ville man have ham til at tie, skulle han have øl, og når han blev for fuld til at stå på benene, blev han slæbt ud på møddingen. Foto: Anette Hyllested
Familien Lerches datter, Johanne, har inspireret til denne scene, der viser en Lucia-tradition, 13. december. Datteren holder to julelys foran spejlet, for derved vil der vise sig et billede af hendes tilkommende i spejlet. Denne opstilling er suppleret af lyd, så gæsterne kan høre Johanne fortælle. Foto: Anette Hyllested
Mens familien sov i halm på gulvet julenat, håbede man, at engle ville sove i de opredte, men tomme senge. Foto: Anette Hyllested
En kopi af Danmarks første officielle salmebog fra 1569, som besøgende kan få lov at bladre i. Foto: Anette Hyllested
Birgit Toft ved kopien af altertavlen fra Wittenberg. Hvis man fordyber sig i tavlen vil man kunne se de ændringer, reformationen førte med sig. Foto: Anette Hyllested
Døren ind til Borgmestergården. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce