Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ud med Peter og ind med Simon

Indehaver Simon Jørgensen har fået plads på lånebiler og værkstedets facade med navneskiftet fra Peter til Simon. Det er han klar til at markere med en reception, fredag 14. juni. Foto: Klaus Wind
Mekaniker Simon Jørgensen giver den fuld gas og udskifter navnet på sit værksted på Halvej i Nyborg. Peters Auto bliver til Simons Auto.
Annonce

Nyborg: Togene mellem Nyborg og Odense blæser forbi bag autoværkstedet i døgndrift. De stopper ikke. Bilerne derimod - de parkerer næsten hele døgnet på hjørnet af Halvej og Frisengårdsvej for at få tjekket den aktuelle tilstand fra bagtøj til motor. Men også for at udskiftet og repareret, hvad der kan og er gået i stykker.

Det sker hos Peters Auto, som fornylig har skiftet navn til Simons Auto. Og hvorfor så det?

Den væsentligste årsag er ifølge mekaniker Simon Jørgensen, at han overtog værkstedet for fire år siden efter Peter. Og som ejer er det noget misvisende, at der står Peter på facaden, når indehaveren hedder Simon.

- Det er noget, som jeg har skulle have gjort i flere år. Men det er også noget, som trækker tænder ud at foretage et navnskift. Det er alt fra skilte, til lånebiler og alt i kontorartikler og brevhoveder, som skal udskiftes, påpeger Simon Jørgensen.

Fest på værkstedet

  • Simon Jørgensen inviterer til reception hos Simons Auto, fredag 14. juni fra klokken 14
  • Her kan gæsterne møde livemusik med Kim Larsens sangskat, rigeligt med mad og drikke samt sjove overraskelser
  • Også de mindste skal ikke kede sig. Her er til lejligheden opsat en hoppeborg, en popcorn-maskine og en slush ice-maskine.

Annonce

Står tidligt op

For fire år siden overtog den 31-årige odenseaner autoværkstedet i Nyborg. Han er selv udlært mekaniker og har arbejdet på flere store værksteder i Odense. Men fik muligheden for at bliver sin egen mester. Og det er noget med at stå tidligt op, når man skal servicere både privat- og erhvervsbiler plus flere af Nyborg Kommunes biler.

- Jeg møder tidligt. Flere gange om ugen er det ved fem-tiden om morgenen. Så få jeg planlagt og tilrettelagt dagen, så jeg er på forkant. Jeg er min egen værkfører og kan godt lide at have styr på det hele, indrømmer Simon.

Simons Auto er også medlem af kæden Automester, som tæller flere hundrede frie værksteder rundt om i landet. Og Simon har fornylig opgraderet værkstedet til et såkalt E+.

- Det er alt det grønne, kan du sige. Vi er specialister i hybrid og elbiler og satser på den fremtidige bilpark. Det kræver teknikuddannelse, og det kræver udstyr, men er også nødvendigt, hvis man vil være med helt fremme. Vi skal være på forkant, forklarer Simon og tilføjer:

- Vores mission er, at vi skal være helt oppe på beatet.

Annonce

Smilet er guld værd

Værkstedet udvidede for et par år siden arealet og fik en større værkstedshal, hvor syv lifte hæver bilerne fra morgen til aften og seks svende plus to lærlinge står klar til at servicere bilerne. Hertil kommer et skadescenter, hvor en pladesmed tager sig af skaderne i samme tidsrum, samt et depot til godt 250 sommer- og vinterhjul på skift.

- Fordelen er, at kunderne bare kan aflevere bilnøglen, og så får de det hele lavet samme sted. Vi har hele paletten på samme adresse, fremhæver indehaveren, som ikke bare har fået sit navn på facaden, men også på de mange lånebiler.

Værkstedet har 12 lånebiler til private og to kassevogne til erhvervskunderne. Og de er ude at køre næsten hele tiden, mens kundernes biler får en overhaling. Og når kunder og mekanikere er gået hjem, så sidder Simon tilbage. Den bliver tit syv-otte om aftenen, inden han rammer hjemmet i Odense.

- Det kræver et godt bagland. Men jeg elsker det, og der er ikke noget bedre end en kunde, som går smilende herfra. Så får du noget igen. Det er guld værd.

Autoværkstedet Simons Auto påå Halvej i Nyborg tæller foruden Simon Jørgensen seks svende og to lærlinge på selve værkstedet. Foto: Klaus Wind
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce