Annonce
Lokalavisen Nyborg

VUC holder online informationsmøde

I år kommer HF & VUC Fyn Nyborgs informationsmøde for nye elever til at foregå online. Pressefoto
Annonce

Nyborg: Tirsdag den 9. februar klokken 16 holder HF & VUC Fyn Nyborg infomøde - og grundet corona-restriktionerne kommer det til at foregå i en online version. På mødet vil der blive orienteret om de uddannelsesmuligheder, som unge og voksne kan tilmelde sig på skolen fra august.

Mødet foregår via Google Meet. Det kræver kun internetadgang fra enten pc eller en telefon. Det online informationsmøde vil indeholde et oplæg fra skolens afdelingsleder, kursistcoach og vejledere og der vil blive god mulighed for at stille spørgsmål til studievejlederne undervejs - enten mundtligt eller i chatten.

Programmet for det online møde kan ses på vucfyn.dk/events, hvor linket til mødet også findes. Der er ingen tilmelding, man klikker sig bare ind - gerne fem minutter inden mødet starter.

Hvis situationen tillader det senere på foråret, vil skolen gerne lave et ekstra åbent-hus-arrangement, så der bliver mulighed for at komme fysisk på skolen og møde lærere og vejledere i den virkelige verden. På VUC er det muligt at blive optaget på uddannelserne helt frem til uddannelsesstarten i august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce