Hobro: Den sidste omvisning i Kunstetagernes særudstilling "Streger - Tegnekunst før og nu" finder sted torsdag 5. april kl. 15-16. Udstillingen tematiserer tegnekunsten i dag - og for 200 år siden, og det er Kunstetagernes kunstfaglige medarbejder Anne Lie Stokbro, der står for den guidede rundtur.
Hun vil fokusere på udstillingens seks samtidstegnere: Lisbeth Eugenie Christensen, Claus Ejner, Ole Lejbach, Lene Rasmussen, Anne Skole Overgaard og Ulrik Stenshøj. De seks tegnere viser bredden i dansk tegnekunst lige nu, idet deres værker spænder fra den nære iagttagelse af virkeligheden til motiver, der udspringer af fantasi, eksperimenterelyst og abstraktion.Rundturen er gratis og varer en times tid.