Annonce
Mariager Avis

Årets Asferg-borger 2019 støtter den lokale børnehave og vuggestue

Årets Asferg-borger 2019, Mikkel Hansen, har valgt, at hans donation på 5000 kroner fra Sparekassen Kronjylland skal støtte Børnehuset Svalereden. Pædagog Lene Sørensen, modtog fornyelig gaven på vegne af børnehuset  og hun kunne fortælle, at pengene vil blive brugt til et nyt legehus. Pr-foto
Mikkel Hansen har doneret 5000 kroner til et nyt legehus i Børnehuset Svalereden.
Annonce

Asferg: Årets Asferg-borger blev i 2019 Mikkel Hansen. Han blev udnævnt for at have været en rigtig ”slæber”, der har gjort en uundværlig indsats for landsbyen og borgerne.

Med æren fulgte en check på 5000 kroner, doneret af Sparekassen Kronjylland, som Mikkel Hansen kunne give videre til et formål efter eget valg.

Det valg har Mikkel Hansen nu truffet, og valget faldt på den integrerede institution for børn i alderen 0-6 år, Børnehuset Svalereden, som Mikkel Hansen besøgte for nylig, hvor han overrakte beløbet til Lene Sørensen, der er pædagog i børnehuset.

Det er allerede besluttet at donationen skal gå til opførelsen af et nyt legehus, som både børnene i den lokale vuggestue og børnehave kan få stor glæde af i mange år frem.

- Jeg synes, at en hjælpende hånd til Børnehuset Svalereden var tiltrængt. Donationen betyder, at de har mulighed for at få et ekstra og bedre legehus, end hvad institutionen oprindeligt havde planlagt og budgetteret med. Legehuset er et projekt, som de lokale børn kan få stor glæde af, og det passer godt ind i tanken om, at donationen skal være til gavn for lokalområdet og fællesskabet, fortæller Mikkel Hansen.

Ved overrækkelsen havde børnene i Børnehuset Svalereden pyntet op med flag og lavet en hyldest- og takkesang til Mikkel Hansen, som de med stolthed og et stort smil på læben sang, da han overrakte donationen.

I Sparekassen Kronjylland glæder man sig over endnu engang at være med til at bakke op om lokale ildsjæle.

- Det sender et godt signal at rette fokus på dem, der kæmper og involverer sig i de mindre lokalsamfund. Uden dem ville mange ting ikke kunne eksistere. Derfor er det noget, vi bakker op om og påskønner, siger Henning Dines Petersen, kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Spentrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce