Annonce
Mariager Avis

20-årig åbner egen frisørsalon

Frisør Anders Maarup Rasmussen har netop åbnet sin nye salon på Udbyhøjvej i Øster Tørslev. Foto: Niels Bo Mandrup
Anders Maarup Rasmussen er klar med egen salon, saks og cvr-nummer.
Annonce

Øster Tørslev: Bare syv måneder efter, at han fik sit svendebrev som frisør, har den bare 20-årige Anders Maarup Rasmussen åbnet sin egen salon, Frisør Anders Rasmussen, i sin hjemby, Øster Tørslev.

Her har han lejet sig ind i lokaler på Udbyhøjvej 557,  hvor der har været drevet frisørsalon indtil for nogle måneder siden.

Anders Maarup Rasmussen bestod svendeprøven i november, og med udgangen af januar i år fik han sit svendebrev som frisør. Udover den teoretiske undervisning på Tradium har han haft det meste af sin praktiktid i Salon Trane i Tranekærcentret i Randers.

- Nu var muligheden der, siger Anders Maarup Rasmussen om årsagen til, at han valgte at springe ud som selvstændig og henviser til, at Øster Tørslev var helt uden frisør i en periode.

Anders Rasmussen bor hjemme hos sine forældre, Kirsten og Stig Rasmussen, der begge har opfordret ham til at forsøge sig som selvstændig.

- Her har jeg også fra starten kunnet sætte mit eget præg på salonen, siger Anders Maarup Rasmussen, der også er tilfreds med, at salonens lokaler præcis opfylder de krav, de skal.

Han klipper både damer og herrer og opfordrer til, at kunderne bestiller tid over det booking-system på internet, som salonen er tilknyttet. Her kan kunderne se, hvornår der er ledige tider.

- Og så bliver jeg ikke afbrudt af telefonen, mens jeg klipper en kunde, smiler Anders Maarup Rasmussen.

Salonen er åben mandag til fredag.

- Men jeg har jo kun mig selv at tage hensyn til, så jeg kan også være fleksibel med åbningstiderne, hvis der er behov for det, siger Anders Maarup Rasmussen.

Han har ikke endnu gjort sig tanker om, hvordan salonen på længere sigt skal udvikle sig, og om, hvorvidt han på et tidspunkt skal have folk ansat.

- Jeg har det fint med at have en kunde ad gangen og at arbejde i fred og ro, siger Anders Maarup Rasmussen.

Der kan bookes tid på hjemmesiden www.frisorandersrasmussen.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce