Annonce
Mariager Avis

Affaldsindsamling: Nu skal der gøres hovedrent i naturen

Michelle Marie Pedersen vandt fotokonkurrencen, da den senest blev holdt i forbindelse med indsamlingen 2019. Arkivfoto
Naturfredningsforeningen og Grønt Råd inviterer alle til at være med til at indsamle affald søndag 18. april.

Mariagerfjord: For 13. år i træk kalder Danmarks Naturfredningsforening (DN) i samarbejde med Grønt Råd i Mariagerfjord til affaldsindsamling over alt i kommune. Indsamlingen finder sted søndag 18. april.

- Alle kan være med til at gøre Mariagerfjord til Danmarks reneste kommune, siger næstformand for den lokale DN-afdeling, Ole Guldberg, som derfor opfordrer alle til at give en hånd med.

I ugen op til rengøringsdagen er skoler, foreninger, institutioner og andre opfordret til at organisere indsamlinger, hvorefter det kulminerer om søndagen med den store indsamling, hvor alle kan være med.

Annonce

Mens sidste års indsamling var coronaramt, deltog der i 2019 omkring over 1700 borgere i indsamlingen. Tilsammen fjernede indsamlerne mere end 4 ton affald og over 3000 dåser og var på denne måde med til at sikre en renere natur, fortæller Ole Guldberg.

Tilmelding til søndags-indsamlingen er ikke nødvendig, og der bliver udleveret sække og handsker til alle. Deltagerne bliver budt på en lille forfriskning, og kommunen vil sørge for, at indsamlet affald bliver kørt væk.

I Mariagerfjord er der planlagt følgende mødesteder for indsamlingen:

- Parkeringspladsen på havnen, 9550 Mariager.

- Dykkerklubben, Bådsstræde 23, Fiskehavnen, 9560 Hadsund.

- Det Røde Pakhus, Søndre Kajgade 12, 9500 Hobro.

- Min Købmand, Bytorvet 18, 9510 Arden.

Alle steder er der åbent klokken 13-16 søndag 18. april.

Fotokonkurrence

Igen i år udskriver DN Mariagerfjord en fotokonkurrence i forbindelse med indsamlingen. Det bedste foto fra indsamlingen belønnes med et gavekort på 400 kroner til DN's webbutik. Bidrag til konkurrencen skal sendes til Ole Guldbjerg på email og@dn-mariagerfjord.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Stine Bosse er valgt til formand for bestyrelsen bag Festival of Europe: Mariager passer perfekt til et europæisk folkemøde

Annonce