Annonce
Mariager Avis

Berit har set væsener hele livet: Én tragisk oplevelse ændrede alt

Udover wellness og massage tilbyder Berit Rosenberg også sine kunder klarsyn og clairvoyance behandlinger i Salt Touch. Foto: Frank Pedersen
Når Berit Rosenberg udfører klarsyn og clairvoyance, behøver hun ingen informationer om, hvad det er, en kunde har brug for at få vide eller ønsker oplysninger om. - Det ser jeg allerede inden, kunden kommer, siger hun.

Mariager: I ni år har Berit Rosenberg udført et udvalg af wellness- og massagebehandlinger i Salt Touch, der er ligger midt inde i Mariager Saltcenter.

Det der skiller Berit Rosenberg ud fra mængden af velværebehandlere er, at hun også tilbyder clairvoyance og klarsyn i Salt Touch.

Hun fortæller, at hun ikke på forhånd behøver at få nogen informationer om, hvad det er, en kunde der kommer i den anledning, har brug for eller ønsker oplysninger om.

Annonce

- Det ser jeg allerede inden, kunden kommer, siger hun.

Berit Rosenberg forklarer, at hun forud for en clairvoyance eller klarsyn behandling nemlig forbereder sig ved – som hun udtrykker det – at kigge lidt i kundernes kroge.

På spørgsmålet om, hvad hun mener med ”at kigge i krogene” og hvordan hun gør det, svarer Berit Rosenberg:

- Alt i denne verden handler om energi, så det jeg gør, er at føle mig ind på den person, der har bestilt en tid.

- Og når vedkommende ligger på briksen, føler jeg efter, hvor vedkommende er og gerne vil hen, samt hvad der skal til for et komme derhen, siger hun.

Under selve klarsyn og clairvoyance-behandlingen stiller Berit Rosenberg løbende spørgsmål for at kunne fornemme, om hun er på rette spor.

- Det gør jeg for at kunne stille mig i kundens sted, så jeg kan føle, hvad det er, der sker, siger hun og understreger, at hun aldrig ”kigger i krogene” hos nogen, der ikke har givet tilladelse til det.

- Det vil være stik imod alle regler, pointerer hun.

Almindeligt at små børn ser væsener

Sine evner for clairvoyance og klarsyn har Berit Rosenberg været bevidst om stort set hele livet.

Hun fortæller, at for alle mennesker gælder det, at fostret seks til otte uger henne i en graviditet, bliver besjælet og begynder at udvikle sig til den person, man fødes til at være.

I følge Berit Rosenberg er det ikke er ualmindeligt, at små børn de første år kan se væsner omkring sig, føle hjælpende hænder og måske ligefrem have klarsyn.

- Men i fire-fem års alderen begynder man at forlade denne tilstand. Når man når den alder, bliver man overladt til sig selv, og man glemmer, hvor man kommer fra. Man gror til at være menneske og er derfor ikke længere så åndelig, forklarer hun.

- Men modsat de fleste, så har jeg på intet tidspunkt glemt hvor jeg kom fra, ligesom væsenerne har fulgt mig hele livet, fortsætter hun.

Som et eksempel på den kontakt, hun har til væsner, fortæller Berit Rosenberg, at hun som barn boede i en lille by på Djursland, og når hun skulle i skole, gik hun altid den samme vej for at komme hen til det sted, hvor hun blev samlet op af skolebussen.

- Når jeg kom forbi et specielt sted på den vej, var der noget, der ville i kontakt med mig ved at skubbe eller hive i mig, fortæller hun.

Da Berit Rosenberg efter et stykke tid fortalte om det til sin mor, fik hun at vide, at det ikke var noget, hun skulle tage sig af.

- Min mor sagde, at sådan havde det også været for hende, da hun gik i skole, fortæller Berit Rosenberg, der resonerede, at når hendes mor også havde oplevet det, var det nok ikke så farligt.

- Så når der var dage, hvor jeg ikke gad at blive drillet af væsenet, gik jeg bare over på den anden side af vejen, fortsætter hun.

Berit Rosenberg tilføjer, at når hun som voksen har været tilbage i den lille by på Djursland, har hun flere gange prøvet at gå ad den gamle skolevej.

- Og hver gang har jeg haft den samme følelse af at blive skubbet eller hevet i ud for det samme sted, som da jeg var barn, siger hun.

Annonce

Strømperne var røde, men det ville jeg ikke fortælle

Berit Rosenberg fortæller, at selvom der er mange forskellige årsager til at folk opsøger hende for at få udført klarsyn og clairvoyance-behandlinger, så gør de det typisk ud fra et ønske om at få mere energi og fred samt at blive renset og finde en vej ud af de ting, de går med.

Det er imidlertid ikke alle spørgsmål Berit Rosenberg hverken kan eller vil besvare.

- Der findes universelle love, man skal indrette sig efter, herunder at der er spørgsmål, man ikke kan få besvaret som eksempelvis, hvornår skal jeg dø, eller om man er alvorlig syg, siger hun og fortsætter:

- Hvis jeg mærker, der er noget sygdom, spørger jeg, om vedkommende kan mærke noget i det pågældende område, og hvis svaret er ja, anbefaler jeg altid, at man går til læge.

Berit Rosenberg oplever rimelig ofte, at nye kunder forsøger at teste hendes evner, når de ringer for at bestille en tid. Som eksempel fortæller hun om en kvinde, der ringede for at få udført fjern-clairvoyance.

- Får vi gik i gang, sagde hun, at hun lige ville teste mig, så hun spurgte, hvilken farve strømper hun havde på…Altså, helt ærligt, siger Berit Rosenberg og smiler lettere opgivende.

- Jeg syntes, det var noget underligt noget, så det blev en meget kort telefonsamtale, inden jeg lagde på, fortsætter hun.

Men kunne du fornemme, hvilken farve strømper hun havde på?

- Ja selvfølgelig, de var røde, kommer det prompte fra Berit Rosenberg.

- Men det ville jeg da ikke fortælle hende, fortsætter hun.

Annonce

Fornemmer svar fra de afdøde

De svar, Berit Rosenberg modtager i forbindelse med klarsyn og clairvoyance, kommer oftest i form af billeder.

- Hvis der er afdøde til stede, står de som oftest bag den person, der har sat sig i stolen, og så kan jeg fornemme de svar, de afdøde giver, siger Berit Rosenberg, der tilføjer, at det sker, at personen, der har sat sig i stolen, får en fornemmelse af at blive strøget over armen.

- Så spørger jeg, om det er en følelse, vedkommende har oplevet før. Er svaret ja, fortæller jeg, at det er det afdøde familiemedlem eller en bekendt, der vil gøre opmærksom på, at han eller hun er der for at give støtte, fortsætter hun.

Berit Rosenberg fortæller, at hun i mere end halvdelen af sit liv altid var åben overfor de væsner, der omgav hende inden, hun fandt ud af, hvordan hun kan lukke af og bede om, ikke at se ting omkring sig.

- I mange år kunne jeg mærke, hvis der var ulykker eller sygdom på vej til tætte familiemedlemmer og venner, og der var noget grimt noget ind imellem. Så på et tidspunkt var jeg simpelthen nødt til at sige: hertil og ikke længere. Det skal stoppe, for det kan jeg ikke blive ved med at leve med, fortæller hun.

Annonce

Sagde stop

Det var én særlig begivenhed, der fik Berit Rosenberg til at sige stop.

Hun fortæller, at hun var begyndt at have noget kontakt med en fætter, hvis ældste søn i forbindelse med at være blevet slået var blevet hjernedød, hvorefter hans forældre valgte at slukke for respiratoren. Kort efter fik fætterens kone konstateret en svulst i hjerne, som ikke kunne opereres væk, og hun døde et halvt år efter sønnen. Berit Rosenbergs fætter havde dårligt hjerte, men da hans kone ikke længere var der til at minde ham om at tage sin medicin, glemte han det, hvilket resulterede i, at han fik en blodprop i hjertet.

- Jeg havde overnattet hos en veninde og vågnede med en lam venstre arm. Jeg vidste med det samme, der var noget helt galt, så jeg ringede til min far, min søster og andre jeg kunne komme i tanke om, som kunne være kommet galt afsted. Halvanden uge senere fik jeg at vide, at min fætter var død af blodproppen i hjertet. Og der sagde jeg stop. Nu ville jeg ikke vide den slags mere - og det er blevet respekteret, fortæller Berit Rosenberg.

- Jeg vil hellere bruge min gave til at se det lyse og kærlighed, tilføjer hun.

Annonce
Mariager Avis

Fiskerikontrollen fik bid: Konfiskerede ulovlige åleruser

Annonce
Mariager Avis

Et dejligt sted, der ikke må sygne hen: Gjerlev er en by med ildsjæle og med sine udfordringer

Annonce
Mariager Avis

Søren fra Gjerlev er manden bag landskendte illustrationer: - Der skal stå tegner på min gravsten

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Rydning af Mariager Rensningsanlæg møder skarp kritik, som udvalgsformand dog tager helt roligt: - Der er ikke noget hokuspokus ved det

Mariager Avis

Kom som flygtning fra Eritrea i 2015: Min fremtid er i Danmark og allerhelst i Mariager

Mariager Avis

Søren skulle bare have været vikar: Nu er han blevet direktør i stor lokal virksomhed

Mariager Avis

Dansk Salt A/S er på hemmelig liste: Risikerer at få skåret i gasleverancen, men det bekymrer ikke direktøren

Mariager Avis

En del af kajanlægget nødrenoveres, men resten må vente til krigen i Ukraine stopper

Mariager Avis

Kobbertyve ødelægger sæsonen for vinterbadere: 6000 kroner dyrt kabel stjålet fra havnen

Annonce