Annonce
Mariager Avis

Besparelse: Udbyhøjfærgen bliver enmandsbetjent

Snart bygges kabelfærgen i Udbyhøj om, så den kan betjenes af blot en enkelt mand. Foto: Annelene Petersen
Randers byråd har besluttet, at kabelfærgen i Udbyhøj skal bygges om, så den kan betjenes af blot en enkelt medarbejder.
Annonce

Randers: Det har været længe undervejs, men nu ligger det fast, at den tomandsbetjente kabelfærge ved Udbyhøj fremover kommer til at blive betjent af blot en enkelt medarbejder.

Mandag var spørgsmålet oppe at vende på byrådsmødet i Thor Loungen på Cepheus Park. Indstillingen fra miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget, som et klart flertal tilsluttede sig, gik på, at Randers Kommunes midler på budgettet for 2023 for dokning af kabelfærgen på 1,6 millioner fremrykkes til 2021, og at der samtidig optages lån på 2,8 millioner kroner til ombygning af færgen.

Formandsskaberne for miljø- og teknikudvalgene i Randers og Norddjurs kommuner har tidligere holdt fælles møde om sagen for at skabe en besparelse på den færgedrift, som de to kommuner deler udgifterne til.

Norddjurs Kommune meddelte allerede i juni sidste år, at kommunen ønskede, at kabelfærgen skal være enmandsbetjent fra 2020.

Annonce

Gratis overfart

Frida Valbjørn fra Enhedslisten talte varmt for, at overfart med kabelfærgen gøres gratis. Hun blev bakket op af Beboerlistens Bjarne Overmark. Det var dog kun de to samt Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, der stemte for.

Der har tidligere været fremsat ønsker i 2012 om at ombygge kabelfærgen til en enmandsbetjent færge. På grund af dens nuværende indretning er det ikke muligt, at skibsføreren både kan billettere og føre skibet.

I 2012 blev der beregnet et løst anlægsoverslag over nødvendige ombygninger af færgen, så den kan betjenes af en mand. Overslaget dengang lød på cirka 5 millioner kroner.

Da Norddjurs Kommune i juni 2019 meddelte, at kommunen ønsker, at kabelfærgen skal være enmandsbetjent allerede fra 2020, har færgeriet arbejdet for at få et mere gennemarbejdet projekt for at få et bedre grundlag for at beregne anlægsudgiften.

I efteråret 2019 gav Søfartsstyrelsen en foreløbig godkendelse til, at færgen kan ombygges som skitseret, og der er indhentet indikationspriser på ombygningen fra to værfter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce