MARIAGERFJORD: Afdelingsleder i Borgerservice i Mariagerfjord Kommune, Morten Overgaard, mærker tydeligt de mange personlige henvendelser i Borgerservice Hobro og Hadsund i forbindelse med overgangen til MitID.
Morten OvergaardVi oplever, at mange føler, at det med at skifte fra NemID til MitID er uoverskueligt
- Vi kan ikke klare puklen med at hjælpe borgerne fra NemID til MitID i vores normale åbningstider i Borgerservice. Derfor holder vi nu også åbent på vores normale lukkedage i Hobro og Hadsund for udelukkende på de dage at hjælpe borgere med MitID. Det er nødvendigt, indtil vi er kommet godt i mål med MitID til juli, sigerhan.
Normale lukkedage bliver MitID-dage
Normalt har Borgerservice Hobro lukket mandag og onsdag, mens Borgerservice Hadsund har lukket tirsdag og torsdag. Fra 21. marts bliver de dage holdt åbent dedikeret til MitID. Det betyder, at Borgerservice kun servicerer borgere med MitID de dage og kun ved tidsbestilling.
- Vi oplever, at mange føler, at det med at skifte fra NemID til MitID er uoverskueligt, så vi er selvfølgelig klar til at give en hjælpende hånd. Vi vil gerne, at borgerne booker tid inden de kommer, uanset om det er MitID eller andet, de skal have hjælp til. Så kan vi nemlig give dem en langt bedre og effektiv service.
Tidsbestilling til en hjælpende hånd sker til Borgerservice via forsiden på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside: www.mariagerfjord.dk eller per telefon 9711 3000.
molu