Annonce
Mariager Avis

Botilbud er gået fra konflikter og påbud til arbejdsglæde og ros fra tilsyn

En række botilbud for blandt andre hjerneskadede blev i 2016 kritiseret af tilsynsmyndighed. PR foto
Efteruddannelse og rådgivning har gjort, at et botilbud i Mariagerfjord Kommune har vendt kritik til en solstrålehistorie for både medarbejdere, ledere og beboere. I dag samarbejder tre botilbud i kommunen med VIA University College.
Annonce

Mariagerfjord: Et botilbud for handicappede i Mariagerfjord Kommune blev i 2016 mødt af kritikpunkter fra tilsynsmyndighederne. Siden har kompetenceudvikling og rådgivning rettet op på hængepartierne, så samme botilbud i dag får ros af myndighederne.

- Da vi i 2016 fik et påbud fra tilsynsmyndighederne omkring vores faglighed, var vi en gruppe medarbejdere, der tog en diplomuddannelse. På den måde blev vi opkvalificeret fagligt omkring neuropædagogik i forhold til vores målgruppe, som er hjerneskadede. Men én ting er, at man bliver klogere. En anden ting er at implementere den nye viden i hverdagen. Det kræver noget andet, fastslår Jette Johanne Bengtsen i en pressemeddelelse.

Hun er leder af de to botilbud Enggården og Kirkegade i Mariagerfjord Kommune. Her har hun siden 2016 arbejdet målrettet på at styrke både fagligheden og medarbejdernes trivsel. Og status er, at ambitionerne er blevet indfriet. Således har såvel fagligheden som trivslen hos de ansatte rykket sig så meget, at selv lektor i pædagogik og psykologi på efteruddannelserne hos VIA University College, Lena Nyborg Nansen, er overrasket.

Det er hende, der har varetaget undervisningen af medarbejderne fra botilbuddene i Mariagerfjord Kommune.

Lektor i pædagogik og psykologi på efteruddannelserne hos VIA University College, Lena Nyborg Nansen, har hjulpet botilbuddene i Mariagerfjord Kommune. Foto: Inge Lynggaard
Annonce

Positivt overrasket

- Da de kontaktede mig for tre år siden, fandt vi hurtigt ud af, at der var brug for kompetenceudvikling i forhold til de borgere, de arbejder med – altså udviklingshæmmede, mennesker med senhjerneskade, beboere med autisme og måske psykiatriske lidelser. Men at det har rykket så meget, er jeg positivt overrasket over, siger Lena Nyborg Nansen.

Hun vurderer, at den positive udvikling skyldes, at både botilbuddenes ledelse og medarbejdere åbnede op omkring det, der var svært, og at de havde tillid til, at hun kunne hjælpe.

Da to hold medarbejdere og ledere havde gennemgået et diplommodul i neuropædagogik på VIA, tilrettelagde Lena Nyborg Nansen sammen med Mariagerfjord Kommune et mere målrettet forløb, som i løbet af tre år har involveret omkring 40 medarbejdere fra tre forskellige botilbud. Samarbejdet mellem Mariagerfjord og VIA fortsætter, så længe det giver mening, fortæller Jette Johanne Bengtsen.

Jette Johanne Bengtsen er leder af de to botilbud Enggården og Kirkegade i Mariagerfjord Kommune. Her har hun siden 2016 arbejdet målrettet på at styrke både fagligheden og medarbejdernes trivsel. PR foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce