Annonce
Mariager Avis

Budget: Både lavere skat og bedre velfærd i Mariagerfjord

Repræsentanter for byrådet præsenterede på et pressemøde forliget om de kommende års budget. Til venstre Jens-Henrik Kirk (K) og borgmester Mogens Jespersen (V). Stående økonomidirektør Kim Jakobsen, siddende forrest til højre Leif Skaarup (S) og ved siden af ham Venstres gruppeformand, Henrik Sloth. Foto: Niels Bo Mandrup
Alle byrådets partier står bag aftale om kommunens budget for 2021.
Annonce

Mariagerfjord: Alle partier i Mariagerfjord Byråd står sammen om næste års kommunale budget, der blandt andet indeholder en nedsættelse af kommuneskatten fra 26,1 til 25,9 procent. Samtidig er der fundet flere penge til, hvad kommunen betegner som store velfærdsområder som børnepasning, skole, ældrepleje og handicapområdet.

Det var da også en tilfreds borgmester Mogens Jespersen (V), der på et pressemøde torsdag formiddag præsenterede forliget sammen med repræsentanter for de politiske grupper i byrådet.


Vi er altså ikke en dårligt stillet kommune længere. Vi er i superligaen.

Mogens Jespersen, borgmester, Mariagerfjord


- Det er sundt, at et bredt flertal i byrådet tager ansvar for budgettet. Det giver tryghed for vores borgere og arbejdsro for vores ansatte. Jeg vil gerne takke mine byrådskolleger for at løfte i flok både i gode og i dårlige tider. Det er forklaringen på, at vi i dag har råd til at investere i fremtiden, sagde borgmesteren.

Budgettet betyder samlet set, at der er op imod 200 millioner kroner mere at gøre godt med, før der indregnes afdrag på gæld samt kommende anlægsarbejder.

Skattenedsættelsen skal kommunen have godkendt i Indenrigsministeriet, og den er betinget af, at der er andre kommuner, der sætter skatten op.

- Det er 1000 kroner for en familie. Men i mange år har vi arbejdet for en udligningsordning, der ville give et skatteniveau og et serviceniveau ligesom andre kommuner i landet. Nu er de penge kommet til os, og så synes jeg ikke, man kan være bekendt at bruge pengene til noget andet. Nu er vi næsten forpligtede til at nedsætte, hvad vi satte op for to år siden, mener borgmesteren.

Annonce

Borgernær velfærd

Den borgernære velfærd - det drejer sig om børnepasning, skoler, ældrepleje og handicapområdet - får tilført 23 millioner kroner om året. Dels er der tale om højere serviceniceau, dels er der plads til nye initiativer.

Eksempelvis er der i 2021 afsat én million kroner og i de følgende år to millioner kroner til styrkelse af det almene skoleområde, idet kommunen er i gang med at revidere modellen for, hvordan skolernes økonomi skal beregnes.

Ligeledes regner man på, efter hvilken model dagtilbuddene for børn skal tildeles penge, og der er afsat en lille halv million til at sikre det nuværende aktivitets- og serviceniveau, indtil en ny ordning er på plads.

Budgetaftalen indebærer også, at eksempelvis den gældende klippekorts-ordning, der giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere ret til ekstra hjælp i en time om ugen, skal fortsætte.

Annonce

Bedre udligning

Med det nye budget er Mariagerfjord Kommune i en markant anderledes situation end for to år siden, hvor der skulle findes besparelser for over 120 millioner kroner.

Det, der er anderledes i forhold til den gang, er først og fremmest, at der er aftalt en ny kommunal udligningsordning, ligesom der er indgået en ny økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen.

Derimod får Mariagerfjord ikke længere tilskud efter den ordning, der er rettet mod særligt vanskeligt stillede kommuner.

- Den har vi søgt - og fået afslag. Vi er altså ikke en dårligt stillet kommune længere. Vi er i superligaen, fastslår Mogens Jespersen og tilføjer, at kommunen har fået tilskud som dårligt stillet i de seneste ti år - men altså ikke længere.

Budgettet et forhandlet på plads i et forhandlingsudvalg, hvori alle byrådets partier har været repræsenteret. Det kommer til førstebehandling i byrådet 17. september, hvorefter det skal til andenbehandling 8. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce