Annonce
Mariager Avis

Café Færgestedet i Mellerup åbner i pinsen

Café Færgestedet i Mellerup genåbnede 2. pinsedag. Arkivfoto: Annelene Petersen
Den tiende sæson bliver skudt coronaforsigtigt i gang, når Café Færgestedet genåbner i pinsen med blandt andet den berømte og landskendte mormor-lagkage på menukortet.
Annonce

MELLERUP: Endelig er der godt nyt til alle de mange glade gæster, der tålmodigt har ventet på, at Café Færgestedet skulle åbne for den nye sommersæson, der i år bliver den tiende i caféens historie.

Desværre gjorde coronapandemien, at det ikke var muligt for de frivillige værter at åbne skærtorsdag, der ellers traditionelt har været den første åbningsdag i alle årene, men mandag 1. juni kan de frivillige værter igen byde velkommen på Café Færgestedet - dog med en forsigtig start og en begrænset menu.

Den berømte og landskendte mormor-lagkage er dog stadigvæk på menuen sammen med kaffe, te, kakao, is (emballeret) eller sodavand.

Indendøre fremstår caféen helt nyrenoveret, lige nu dog kun med plads til 16 gæster. Derfor vil al servering fortrinsvis foregå udendørs med god plads mellem bordene.

De frivillige værter sætter sikkerheden højt, derfor vil der være afmærkninger, der viser, hvordan man skal forholde sig, når man ønsker at afgive sin bestilling med videre.

Der er åbent alle weekend-eftermiddage til og med 30. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce