Annonce
Mariager Avis

Corona-frygt får sparekasse til at lukke dørene

Sparekassen Vendsyssel, her afdelingen i Mariager, holder lukket for fysisk adgang frem til 25. september. Arkivfoto 
Sparekassen Vendsyssel lukker samtlige afdelinger for fysisk adgang, efter at flere medarbejdere er blevet testet positive for corona.
Annonce

Mariagerfjord: Sparekassen Vendsyssel har besluttet sig for at lukke for fysisk adgang til  sparekassens afdelinger. Det skyldes, at medarbejdere i flere af sparekassens afdelinger i Brønderslev Kommune er testet positiv for coronavirus. Lukningen vil i første omgang gælde frem til den 25. september.

Lukningen omfatter samtlige afdelinger og dermed også filialerne i Mariager, Hadsund og Hobro.

Vagn Hansen, Administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, fortæller:

Annonce

Hjemmearbejde

- Vi har henover weekenden fulgt udviklingen i Brønderslev og konstateret, at enkelte af sparekassens medarbejdere i området også er ramt. Vi har derfor, for at stoppe smittespredning, valgt at lukke for den fysiske adgang til afdelinger i hele sparekassen, ligesom al intern mødeaktivitet på tværs af sparekassen igen er stoppet. En stor del af sparekassens medarbejdere er samtidig sendt på hjemmearbejde.

- Et udtryk for rettidig omhu, erklærer Vagn Hansen, der er administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel. Foto: Kenneth Rodin

- Vi har i løbet af weekenden valgt at få testet et større antal medarbejdere og afventer i øjeblikket svar. Sparekassens ledelse evaluerer løbende udviklingen og åbner op for den fysiske adgang igen, så snart vi finder det forsvarligt, fortsætter Vagn Hansen.

Annonce

På den sikre side

Vagn Hansen medgiver, at det kan virke som en kraftig reaktion at nedlukke samtlige af sparekassens 39 afdelinger, fordi fire til fem i Brønderslev er konstateret smitte med covid-19.

- Det skyldes, at i forbindelse med et internt kursusforløb har medarbejdere fra andre afdelinger været i berøring med de, der nu er konstateret smittet i Brønderslev, forklarer han Og fortsætter:

- Disse er nu sendt til test, så hvor meget eller hvor lidt, der er tale om, er vi ikke helt klar over endnu. Så det er for at være helt på den sikre side og fordi vi ikke vil være årsag til, at smitten bringes videre, har vi valgt at gøre det på denne måde, indtil testresultaterne foreligger.

Vagn Hansen tilføjer, at afhængig af, hvad testresultaterne viser, kan det være, at Sparekassen Vendsyssel genåbner afdelinger før 25. september.

- Vi håber selvfølgelig, at sparekassens kunder har forståelse for beslutningen, som er taget ud fra princippet om rettidig omhu. Kunderne vil som altid have mulighed for at benytte alle selvbetjeningsløsninger, og de lokale afdelinger vil stadig være tilgængelige via telefon og e-mail, siger Vagn Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce