Annonce
Mariagerfjord

Coronavirus: Paramedicinere sendes ud for at vurdere, om indlæggelser er nødvendige eller ej

Paramedicinerne skal være bolværk for akutmodtagelserne i Region Nordjylland. PR-foto
For at tage noget af presset væk fra akutmodtagelserne, sender Region Nordjylland nu paramedicinere ud for at vurdere, om patienter med corona skal indlægges eller ej. Vurderingen foretages i samråd med en læge fra sygehuset.
Annonce

Region Nordjylland: Paramedicinerne sættes nu ind for at vurdere, hvilke borgere der skal indlægges på grund af coronavirus, og hvem der kan blive hjemme.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det er fortsat egen læge eller lægevagten, der visiterer borgerne, men det nye tiltag betyder, at paramedicinerne sendes ud til de borgere, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der skal indlæggelse til eller ej.

Paramedicineren skal foretage en såkaldt klinisk vurdering af patienten i hjemmet, og derefter vurderes det så i samråd med en læge på hospitalet, om patienten skal bringes ind eller forblive i eget hjem.

- Vi sætter nu vores paramedicinere ind, fordi vi har brug for at tage noget af trykket af på vores akutmodtagelser. Samtidig hjælper vi også lægevagten med at vurdere borgeren i eget hjem, siger den præhospitale lægelige chef, Poul Anders Hansen i pressemeddelelsen. /cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce