Annonce
Mariager Avis

Det skal du vide før du anlægger havedam

Det er ikke ligegyldigt, hvilke planter du vælger til din havedam. Eksempelvis trives nøkkeroser, som mange forveksler med åkander, bedst på 60-70 centimers vand. Derfor får du sjældent held med at plante dem i et spejlbassin med 20 centimeters dybde, lyder det fra Tomas Nielsen, der er ekspert i havedamme. Genrefoto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Det er blevet moderne at have bassiner, damme og rindende vand i haven - især ud fra et perspektiv om biodiversitet. Læs her, hvad du skal overveje først.

Et fuglebad, en sten med piblende vand eller et stort bassin, hvor padder og insekter kan flokkes.

Flere og flere danskere efterspørger bassiner, damme og lyden af rindende vand i haven.

- Det er der forskellige årsager til, men lige nu er det især ud fra et perspektiv om biodiversitet, konstaterer Berit Rørbøl, der er anlægsgartner, landskabsarkitekt og fagekspert hos Videncentret Bolius.

Annonce

Samme tendens oplever Tomas Nielsen, der er mangeårig havedamsentusiast og indehaver af Sydsjællands Havedamscenter. Han oplever også, at folks opfattelse af konceptet er blevet bredere og mere kreativt.

- Engang var en havedam et vandhul med fisk i. I dag er det også vandløb, rindende vand, spejlbassiner og amfibiebassiner, konstaterer Tomas Nielsen.

Afhængig af hvad du vil opnå, bør du blandt andet overveje placeringen. Nogle vil eksempelvis opleve det rislende og klukkende vand som afslappende, mens andre vil få pip af, at det foregår lige uden for soveværelsesvinduet, nævner Berit Rørbøl.

Pas på børnene

Læg det også helst et sted, hvor der er nogenlunde læ, tilføjer Tomas Nielsen. Ellers knækker der sivblade eller blæser møg ned på overfladen, som gør vandet plumret.

- Og du får en masse bittesmå riflede bølger på overfladen, så du slet ikke kan kigge ned i vandet, siger han.

Husk også at tænke sikkerhed. Helt lavpraktisk kan du selvfølgelig opsætte et hegn, men Tomas Nielsen - som selv har haft småbørn og stor havedam - råder til, at du i stedet lader børnene opleve dammen under opsyn.

- På den måde bliver de fortrolige med vandet. Omvendt vil det blive spændende, hvis de aldrig må gå derned, og så risikerer du, at de gør det i smug, siger han.

Læg også gerne nogle trædesten under vandoverfladen eller en gren, der går fra vand til land som en gangbro, foreslår Berit Rørbøl.

- Hvis der ryger et pindsvin i baljen, skal det kunne komme op, siger hun.

I forhold til vandmiljø er det vigtigt, at der er noget gennemstrømning eller iltning.

Berit Rørbøl nævner, at der hurtigt kan komme fugleklatter, blade eller nedfald i vandet.

- Og så vil der ofte komme bakterier, trådalger og algevækst, hvis der hverken er rensning eller gennemstrømning, siger hun.

Vær også varsom med, hvad du selv introducerer til vandmiljøet, tilføjer Tomas Nielsen.

Det er ikke nødvendigvis en god idé at få planter eller fisk fra andre.

- Du troede måske, at du kun fik en plante fra svogeren, men i virkeligheden fik du også igler, andemad eller snegleæg med. Og det kræver bare to blade med andemad, før du har rigtig meget andemad, siger han.

Køb i stedet planterne på en planteskole, hvor de er dyrket under kontrollerede forhold.

Annonce

Et lille sart økosystem

Sidste råd lyder, at du skal være realistisk omkring, hvad du hælder i dammen.

For det er et sart lille økosystem, som ikke kan bære alverdens fisk og planter, hvis du samtidig vil dyrke det naturlige og undgå kemikalier.

- Nogle behandler deres havedam som et udendørs akvarium og sætter alt for mange fisk ud. Men så bryder du den naturlige balance og får alger og beskidt vand, siger Tomas Nielsen.

Læg en plan som et byggeprojekt

Det kan være relativt dyrt at anlægge dam i haven, og du kan ikke ændre placering undervejs. Så overvej, hvad du gerne vil opnå med dammen, og hvad det vil kræve af økonomi og praktiske forhold.

Tænk eksempelvis over, hvor dybt og stort bassinet realistisk skal være, og hvorvidt kanterne skal fremstå skarpe eller naturlige og bugtede.

Overvej, hvilke planter der skal stå i og omkring vandet. Skal planterne være farverige, fylde i højden eller tiltrække insekter?

Det er penge ud af vinduet, hvis du køber nøkkeroser, som efterfølgende rådner, fordi de ikke trives med vanddybden.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Efter brand i stråtag: Det sidder dybt i os

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Udenrigsministeren åbner folkemødet i Mariager

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

De plyssede venner holder det årlige fætter- og kusinetræf hos Veteranbanen

Mariager Avis

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Mariager Avis

Tørken sætter damplokomotiv på pause

Mariager Avis

Find de ukendte lækkerier i naturen

Mariager Avis

Nyt radikalt medlem af Mariagerfjord Byråd

Mariager Avis

Politiske efterdønninger i Mariagerfjord: Dansk Folkeparti overtager Radikale Venstres plads i økonomiudvalget

Mariager Avis

Søde bær og bløde blade: Giv børnene oplevelser i haven

Mariager Avis

Det skal du vide før du anlægger havedam

Mariager Avis

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Mariager Avis

Stråtækt ejendom brændt ned til grunden ved Edderup: Politiet leder stadig efter brandårsagen

Mariager Avis

Udforsk Mariager og omegn på ny vandrerute

Mariager Avis

Havnens Venner klar til aktiv sommer

Mariager Avis

Sidste forhindring for cykelsti ryddet af vejen

Mariager Avis

Byråd sagde ja til første fase af MIK’s projekt

Mariager Avis

Ny gratis attraktion på fjorden: Vandpark for børn, unge og alle andre legebørn

Mariager Avis

Kuffert-dag for fuld musik

Mariager Avis

Jutlander Bank er ny hovedpartner i Hobro IK

Mariager Avis

Radikale udvider listen til kommunalvalget i Mariagerfjord

Mariager Avis

Ferietid er læsetid

Mariager Avis

Rutineret regnedreng runder skarpt hjørne

Mariager Avis

Landsbyfestival med Mek Pek i Gjerlev

Annonce