Annonce
Mariager Avis

Dreven købmand vil åbne ny butik i Gassums gamle brugs

Til februar åbner Claus Sax Fisker Min Købmand i Gassum. Det bliver Claus Sax Fiskers anden Min Købmand-butik, da han i forvejen driver en i Asferg. privatfoto
Claus Fisker, der allerede driver købmandsbutik i Asferg, åbner midt i februar en ny butik i den gamle Brugsen i Gassum.
Annonce

Gassum: Gassum har det seneste halve år måttet undvære en dagligvarebutik, efter at brugsen lukkede med udgangen af maj. Men ikke længere. I begyndelsen af februar vil Claus Fisker igen sætte varer på hylderne på Amtsvejen i en ny Min Købmand-butik.

- Jeg er i fuld gang med at ansætte de sidste medarbejdere til butikken i Gassum og venter sådan set bare på at få mit IT på plads, siger han.

Claus Fisker driver i forvejen Min Købmand i Asferg, og han har store forventinger til samspillet mellem de to butikker.

- Jeg regner med at kunne præsentere mine Gassum-kunder for et bredere varesortiment, end den nu lukkede brugs kunne. Fordi jeg har to butikker, får jeg bedre muligheder for indkøb. Jeg kan simpelthen fordele varerne på to butikker, så risikoen for at brænde inde med noget bliver væsentlig mindre, forklarer han.

Claus Fisker vil selv drive begge butikker og har tænkt sig at dele sin tid ligeligt mellem de to adresser.

- Men Gassum-butikken får også sin egen "chef". Jeg har ansat Hanne Ravn til at forestå alt salgsarbejdet i Gassum. Hende kender jeg i forvejen, og jeg ved, hvad hun kan, fortæller han.

Til februar åbner Claus Sax Fisker Min Købmand i Gassum. Det bliver Claus Sax Fiskers anden Min Købmand-butik, da han i forvejen driver en i Asferg. privatfoto
Annonce

Nye ideer

Ud over at se på dagligvarehandlen i Gassum med nye øjne har Claus Fisker også et par nye ideer med til butikken.

- Min Købmand i Gassum bliver den eneste butik, trafikken kommer til at passere mellem Randers og Mariager, og det vil jeg selvfølgelig prøve at udnytte - blandt andet med en større vin-afdeling og salget af franske hotdogs.

Derudover sætter Claus Fisker sin lid til, at borgerne i Gassum vil tage godt mod en ny butik i deres by.

- Brugsen blev nødt til at lukke på grund af svigtende omsætning. Men det er altså betydeligt dyrere at drive en brugs end en Min Købmand, så jeg er overbevist om, at den omsætning, jeg kan få i Gassum, nok skal holde butikken oven vande.

Ud over en souschef og endnu en medarbejder, som allerede er hyret, leder Claus Fisker for øjeblikket efter yderligere en halv snes deltidsmedarbejdere på otte ugentlige arbejdstimer. Claus Fisker lejer butikslokalerne af den gamle brugsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce