Annonce
Mariager Avis

Driftsbestyrer Ole Juhl: I et veterantog mærker man, at man lever

Pladsen er trang i en MHVJ Trolje, men udsigten er storslået. "At køre det gamle materiel er belønningen for vinterens og forårets arbejde i remisen", siger Ole Juhl. . Foto: Frank Pedersen
Som dreng blev Ole Juhl fascineret af de store veteranlokomotiver. Nu er han driftsbestyrer for Mariager Veteranjernbane og selv med til at vedligeholde og køre de store maskiner.
Annonce

Mariager: Langt de fleste af de 55 medlemmer af Mariager Veteranjernbane har ikke noget at gøre med jernbaner i deres professionelle liv, det er udelukkende en kær fritidsinteresse.

Klubbens nye driftsbestyrer - og dermed veteranjernbanens øverste chef - Ole Juhl er ingen undtagelse. Oprindelig er han uddannet radiomekaniker og arbejder nu som sales manager i en virksomhed, der sælger software og energimålere til el- og varmeværker.

Ole Juhl siger, at han kan spore sin interesse for veteranjernbaner tilbage til dengang, han som dreng stod og kiggede på store jernbanelokomotiver.

- Jeg tror, at de fleste mænd/drenge - til dels også kvinder, selv om det meget er en mandeverden - har oplevet det at stå ved siden af en stor maskine og være fascineret af den, sige han og fortsætter:

- For nogle bliver det til en interesse for racerbiler og Formel 1-løb. Andre kan lide at se motorløb med motorcykler. Jeg synes det er dejligt at se på store maskiner, motorer og jernbaner.

Ole Juhl fortæller, at fascinationen af de store maskiner holdt ved, men på et tidspunkt var det ikke længere nok bare at se på, så for 15 år siden kontaktede han Mariager Veteranjernbane for at udleve sin drøm om at rode med maskinerne og lære det håndværk, der skal til for at kunne være med til at vedligeholde et stykke danmarkshistorie.

- Og så gjorde jeg det selvfølgelig også for at få muligheden for at køre med togene. At komme ud og lege med materiellet er jo belønningen for vinterens og forårets arbejde, siger han.

Annonce

Uddanner selv togpersonale

Ole Juhl fortæller at samtidig med, at han gradvist udbyggede sin håndværksmæssige kunnen, tog han ”kørekort til jernbaner”, der blandt andet kræver kendskab til jernbanens færdselsregler, signalgivning samt hvordan man sikre sig, at der ikke sker ulykker. Som årene er gået, har han også uddannet sig til togfører med ret til at bære den tilhørende gamle uniform, ligesom han er uddannet i at køre lokomotiverne.

- I Mariager Veteranjernbane tager vi det med uddannelse meget alvorligt. Vi har ingen forventning om, at nye medlemmer er fuldt uddannede jernbanefolk, derfor har vi opbygget vores egen uddannelsesorganisation, hvor vi uddanner vores medlemmer indenfor de funktioner og områder, vi selv har, siger Ole Juhl og tilføjer, at uddannelserne er under tilsyn af trafik- og byggestyrelsen.

- Det er også styrelsens folk, der er censorer ved vores eksamen, så det ligner meget det system, der er i det professionelle jernbaneliv. Nogle vil endda sige, at vi er bedre til at køre tog selv om vi er amatører, men det vil jeg lade stå som et åbent spørgsmål, siger han med et smil.

Uanset om udsagnet er sandt eller ej, ser Ole Juhl det som et udtryk for, at de frivillige ved veteranjernbanen har en dybt funderet passion og kærlighed for det, de har med at gøre.

- Det er ikke bare et job. Vi går sgu op i det med liv og sjæl, siger han.

Annonce

Favoritten er lillebitte

Ole Juhls absolutte favorit blandt Mariager Veteranjernbanes tog er en triangel.

- Det er en lillebitte motorvogn, som i princippet er en personvogn med en motor i den ene ende samt et lille førerrum. Lægfolk nok vil sige, at den minder om en lille skinnebus, siger han.

Grunden til at trianglen er Ole Juhls favorit er at den giver publikum mulighed for at komme ud og opleve togturen fra førerrummet. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke en oplevelse, der kan tilbydes i foreningens klassiske lokomotiver.

- Det er altså en kæmpe oplevelse for publikum at stå ude i førerrummet og se, hvordan sporet bevæger sig gennem landskabet samt opleve teknikken derude fra, siger Ole Juhl og tilføjer, at der ved trianglen er en lille - men hyggelig - sidegevinst for de af jernbanens folk, der kører den i tjeneste.

- Fordi publikum kan komme med ud foran, giver det anledning til, at de kan spørge til, hvordan tingene fungere, hvilket giver os mulighed for at fortælle om det, vi holder så meget af - tog, siger han.

Ole Juhl er dog godt klar over, at prestigemaskinen i publikums øjne er veteranbanens flagskib: det store damplokomotiv.

- Og det er en fantastisk maskine at se på, når det kommer prustende ind til perronen med de synlige koblestænger i bevægelse langs siderne og dampen der slippes ud. Der er virkelig noget power bag et damplokomotiv, hvor man har fornemmelsen af en kæmpe energikilde, der bare venter på at blive forløst, siger han.

Annonce

Mærker at man lever

Når talen falder på moderne tog, har Ole Juhl straks svære ved at mobilisere noget, der ligner begejstring.

- Jeg kører selvfølgelig af og til i moderne tog, men der drejer det sig om at få forløst et behov for at komme fra A til B - og det går hulens stærkt, siger han.

Til sammenligning er togenes maksimale hastighed på en veteranbane 30 kilometer i timen. Og det er ifølge Ole Juhl positivt, for det betyder, at passagererne kan følge med i, hvad der sker undervejs.

- H.C. Andersen sagde: At rejse er at leve. Jeg vil vove den påstand, at ved at rejse med veterantog - hvor skinnerne er samlet for hver 12. meter - så mærker man, at man lever. Man mærker, at man flytter sig i modsætning til de moderne velafbalancerede tog, hvor det er som at sidde i en blød sofa, siger Ole Juhl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce