Annonce
Mariager Avis

Efter brand i stråtag: Det sidder dybt i os

For Hennie Laske og Bjarne Johansen er der ingen tvivl om at branden var påsat. "Det er så underligt, at nogen har et behov for at gøre sådan nogle ting… det er ufatteligt… hvad er der i vejen med sådan én", siger Hennie Laske. Foto: Frank Pedersen
Klokken 2 natten mellem 16. og 17. juli blev Bjarne Johansen og Hennie Laske vækket ved, at en mand råbte, at der var ild i deres stråtag. Huset blev reddet, men følelsesmæssigt er parret stadig dybt påvirket af branden samt spørgsmålet om, hvem der har antændt den og hvorfor.

True: Et florlet skydække sørger for, at solen ikke er alt for skarp og at der er en behagelig temperatur denne fredag formiddag, hvor jeg er på besøg hos Bjarne Johansen og Hennie Laske - eller Hennie Hollænder som hun kaldes med henvisning til hendes fødeland - i deres stråtækte ejendom ved True Hovedgade.

Vi har taget plads i den hyggelige have ved træet, hvor æblerne er i fuld færd med at vokse sig plukkeklare, mens et blandet fuglekor sørger for baggrundsmusikken.

Den nærmest Morten Korchske land-have idyl står i skærende kontrast til det drama, der udspandt sig på samme adresse for blot en uge siden natten mellem fredag 16. juli og lørdag 17. juli.

Annonce

Det brænder

Parret fortæller, at der ikke er noget usædvanligt at fortælle om den fredag aften, hvor Hennie grundet en forkølelse gik forholdsvis tidligt i seng, mens Bjarne blev oppe til omkring midnatstid. Han når at få et par timers søvn før han bliver vækket af en mand, der står ude i gangen og råber, at der er brand i stråtaget.

"De første nætter fik vi ikke meget søvn. Særligt omkring klokken 2, hvor vi ved, den blev antændt, var vi vågne begge to og jeg flere gange ude for at tjekke, om haveslangen lå parat", siger Bjarne Johansen. Foto: Frank Pedersen

- Først tror jeg, at det er en dårlig joke og kan ikke rigtig forholde mig til det, men da jeg kommer ud af sengen kan jeg se, at gavlen står i lys lue, fortæller Bjarne Johansen.

Grundet forkølelsen havde Hennie denne nat lagt sig i et værelse i den modsatte ende af huset, så det første Bjarne gør at vække hende og får hende ud af huset.

- Derefter får jeg fat i en pulverslukker og kravler op på taget af naboens bil, som står tæt på det sted, det brænder, fortsætter Bjarne Johansen.

Stående på biltaget tømmer han to pulverslukkere, hvorefter han begynder at løbe frem og frem og tilbage mellem køkkenet og brandstedet med spande med vand. Først der kommer han i tanke om, at han fra nabobilens tag kan bruge en haveslange til at oversprøjte det brændende tag med vand.

I mellemtiden er naboen blevet vækket og mens han, ligeledes bevæbnet med en haveslange, koncentrer sig om det nu overtændte tagskæg, forsøger Bjarne at slukke overfladebranden guidet af Hennie, der står ude på vejen.

Således gør de deres bedste for at holde branden i ave i de 15-20 minutter, der går til brandvæsnet ankommer og tager over.

Bjarne Johansen og Hennie Laske er enige om, at det er en velsignelse, at det denne nat var fuldstændig vindstille, selv om det havde blæst hele fredagen.

- Flammerne havde så godt fat, at hvis der havde været bare lidt vind, havde vi ikke kunnet redde huset, siger Bjarne Johansen.

Annonce

Hjalp at kunne hjælpe

Efterhånden som brandmændene fik slukket branden, begyndte de at vælte stråtaget ned.

- Og stråtag det er min spidskompetence, siger Bjarne Johansen, der i mange år har arbejdet som tækkemand.

- Lige pludselig var der noget, jeg kunne jeg forholde mig til og hjælpe med anvisninger på, hvor der skulle klippes og hvordan det skulle rykkes ned, mens jeg med en minilæsser kørte strå væk, så der ikke var risiko for, at det blev tændt igen, fortsætter han.

Det lykkedes heldigvis brandfolkene at begrænse branden til den ene ende af stråtaget. Privatfoto

Bjarne er overbevist om, at det at han kunne hjælpe og udføre opgaver, han er hjemmevant i, havde stor betydning for, at han med egne ord psykisk kom rimelig nemt hen over natten i modsætning til Hennie, der mere eller mindre passivt bare kunne se på, at det fælles livsværk gik op i lys lue.

Brandslukningen fortsatte til klokken 5.30, hvorefter Bjarne rundt med indsatslederen for at konstatere, at branden er slukket.

- Jeg gik med, fordi jeg var dybt skeptisk. Jeg troede, at der må være mindst fem steder, hvor der stadig måtte være noget, der brændte. Men med varmesøgende kameraer, kunne vi se, at der ikke var varmeudledning nogle steder, fortæller Bjarne Johansen.

Annonce

Er evig taknemmelig

Hverken Bjarne eller Hennie kendte den mand, der vækkede dem, men han blev på stedet, derfor ved de, at det var en fritidsfisker, der havde været på Mariager Fjord om natten og var på vej hjem til Hadsten, da han opdagede branden.

- Og jeg har sagt til politiet, at jeg gerne vil have hans navn og adresse, for jeg er den mand evig taknemmelig, siger Bjarne Johansen.

Annonce

Overbevist om at branden er påsat

Hennie fortæller, at parret fra indsatslederen og politiet fik at vide, at fordi huset og hele grunden blev betragtet som et gerningssted, måtte de ikke begynde at rydde op eller gøre andet der kunne forstyrre efterforskningen.

- Selv om han ikke havde beviser for noget som helst, pegede indsatslederen dog allerede under vores rundtur på et par steder og sagde: Det er dér og dér at branden er antændt, fortæller Bjarne Johansen.

Torsdag efter branden vendte politiet tilbage med en hund, der er trænet i at lede efter brandbare væsker.

- Pludselig markerede hunden og satte sig, hvortil betjenten sagde: Okay så er den der, vi har et spor, fortæller Bjarne Johansen.

Han understreger, at fordi de ikke vil være på forkant med efterforskningen, lægger han og Hennie stor vægt på, at selv om de ikke er i tvivl er om, at branden er påsat, så er det indtil videre kun deres egen holdning og overbevisning.

- Tænk på at der var fuldstændig vindstille. Der var ingen, der havde haft bål eller grillet i nærheden af huset. Det havde ikke været tordenvejr. Ilden er tændt udvendig fra. Så i vores optik var den antændt, siger de samstemmende.

Ud for nummer 6, på den modsatte side af True Hovedgade, vidner bunken af hastigt nedrykket stråtag om den dramatiske nat mellem 16. og 17 juli, da Bjarne Johansen og Hennie Laskes hus brændte. Foto: Frank Pedersen

Den faste overbevisning om, at en eller flere midt om natten med vilje har sat ild til deres hus, mens de har ligget og sovet, har givet anledning til en knugende følelse af frygt.

- Det er altså en klam følelse, siger Hennie Laske.

- Det er på højde med idioterne i Sverrig, som kaster sten mod biler, siger Bjarne Johansen.

- Det at det var tydeligt, at der var nogen hjemme, gør det endnu mere forfærdeligt. Man bliver sgu utryg, fortsætter han.

Utrygheden og frygten har ikke kun ramt Bjarne og Hennie. Som mangeårig tækkemand er Bjarne i løbet af ugen blevet kimet ned af gamle kunder, som er bange efter, at et andet stråtækt hus ved Edderup brændte ned til grunden natten efter branden i True.

- Alle med stråtag i området er bange. De to brande har sat på alle og en enhver, siger Bjarne Johansen.

Annonce

Ingen søvn

Selv om man nu en uge senere kun kan ane en svag røglugt tæt ved den ene ende af huset, hvor taget brændte, sidder branden stadig dybt i både Bjarne og Hennie.

- De første nætter fik vi ikke meget søvn. Særligt omkring klokken 2, hvor vi ved, den blev antændt, var vi vågne begge to og jeg flere gange ude for at tjekke, om haveslangen lå parat, siger Bjarne Johansen.

- Det føles stadig uvirkeligt. I min verden kan jeg ikke fatte det, der er foregået og jeg er stadig meget rystet, siger Hennie Laske, der tilføjer, at hun er brudt sammen flere gange i ugens løb..

Annonce

Fik knus af kæmpe brandmand

Bjarne og Hennie har stor ros til de 12-15 brand- og politifolk, der var tilstede ved slukningsarbejdet.

- De var fantastiske. Ikke kun som fagfolk, men også som medfølende mennesker, siger Bjarne Johansen.

En medfølelse han selv fik at mærke, da han sad på maskinen og var ved at køre rør væk.

- Pludselig kunne jeg mærke, at det hele begynder at ryste på mig. Jeg kunne slet ingenting og mens jeg sidder der lige så stille, får jeg verdens største møgbeskidte knus bagfra af en kæmpe brandmand… Altså det med, at de er på en opgave, men stadig har øje for det menneskelige… Det er der jeg - lige som nu, hvor jeg fortæller om det - bliver følelsesmæssigt ramt, siger han med en pludselig grøde i stemmen til forskel for den ro, han hidtil har haft.

- Det er den der kontrast mellem idioten og så alle de der søde mennesker, der er opmærksomme på helt andre ting, som har været fedt at opleve, siger han efter at have sundet sig lidt.

- Det er kun, når jeg tænker den brandmand, at jeg kan mærke hvor følelsesmæssigt berørt, jeg stadig er, fortsætter han.

Annonce

Det er sygt

Da parret bliver bedt om at beskrive, hvilke følelser de har i forhold til den, der har antændt branden, gør Hennie det med ét ord:

- Idiot.

- Det er så sygt det, den idiot har gjort uden at tænke på den irrationelle frygt, det skaber i et helt samfund… det er så sygt, siger Bjarne Johansen.

Han tilføjer, at han har en følelse af hævngerrighed overfor den ukendte gerningsmand.

- Jeg får sådan en lyst til at få chancen for at snakke med ham… at få ham til at indse, hvad fanden det er, han har gjort. Ikke bare ved os, men hundrede vis af stråtagsejere, siger Bjarne Johansen.

- Det er så underligt, at nogen har et behov for at gøre sådan nogle ting… det er ufatteligt… hvad er der i vejen med sådan én, supplerer Hennie Laske.

- Vi har ingen fjender. I vores øjne er det bare sygt og vi har stor tiltro til, at politiet finder frem til gerningsmanden, siger Bjarne Johansen og Hennie Laske nikker.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Bredt budgetforlig i Mariagerfjord tilfører handicapområdet 54 millioner kroner: Det skulle have været sket tidligere

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Folkemøde på jagt efter 3000 frivillige og ledige senge: Vil du leje dit hus eller værelse ud, så kom!

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Er mod sin vilje vendt tilbage til Danmark efter at have boet 25 år i England: Brexit-flygtningen er ny direktør for næste års folkemøde i Mariager

Mariager Avis

Tag på stemningsfuld solnedgangstur med veteranjernbanen

Mariager Avis

Lort i vandet førte til badeforbud ved Mariager strand

Mariager Avis

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Jørgen hammer Sørensen ejer fem udlejningsejendomme og den fædrene gård

Mariager Avis

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Jørgen Hammer Sørensen: Byrådsarbejde er som en boksekamp

Mariager Avis

Jens-Henrik Kirks favoritsted i hjemmet er køkkenet: Jeg elsker at lave mad

Mariager Avis

For den konservative spidskandidat i Mariagerfjord Kommune, Jens-Henrik Kirk, kommer renovering af Mariager Skole før alt andet

Mariager Avis

170 hektar solcellepark med fire meter høje paneler skal etableres i Handest Hede

Mariager Avis

Lyst til debat: Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager

Mariager Avis

Opsplitning af parti ryster ikke venstreborgmester: - Vi arbejder som om, intet har ændret sig på Christiansborg

Mariager Avis

Der gøres klar til stort rykind ved EU-dagen på Mariager Havn

Mariager Avis

Leif Skaarup: Jeg vil det brede samarbejde

Mariager Avis

Tager på jagt med 10 kilo dynamit

Mariager Avis

Årets sidste åbningsdag for Café Færgestedet

Mariager Avis

Sødisbakke Festival 2021 afholdes i en light-udgave

Mariager Avis

Video: International garagerock skabes i en gammel stald ved Hem

Mariager Avis

Kør gratis med veterantog hele dagen

Mariager Avis

Grimme skibe bliver forvist fra havnen: Nu skal skibene fremme et attraktivt havnemiljø

Mariager Avis

Få indflydelse på Mariagerfjord Kommunes budget

Mariager Avis

Huxi Bach laver EU-satire ved debat-dag i Mariager

Mariager Avis

Centralkøkken har fokus på økologi og hjemmelavet mad

Annonce