Annonce
Randers

Ejendomsmægler fejrer jubilæum: - Dengang var det uden internet og mobil

John Frandsen kan 1. april fejre 25 års jubilæum. Foto: John Frandsen
Der er sket meget, siden ejendomsmægler John Frandsen slog dørene op 1. april 1995.
Annonce

Randers: Det var alt andet end en aprilsnar, da ejendomsmægler John Frandsen 1. april 1995 slog dørene op til sin allerførste boligbutik.

Det var i en nedlagt bladkiosk på Mariagervej i Randers, hvor firmaet faktisk også har en afdeling i dag. Året efter åbnede John Frandsen endnu en forretning, nemlig i Mariager.

I dag, 25 år senere, består Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen af 30 afdelinger og cirka 110 medarbejdere fordelt over hele Jylland, fra Aalborg i nord til Fredericia i syd, fra Grenaa i øst og til Holstebro i vest, og flere nye er på vej. Dertil kommer særlige erhvervs- og landbrugsafdelinger, og Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er i dag blandt de allerstørste mæglerforretninger i Jylland.

John Frandsen åbnede sin første mæglerforretning for 25 år siden. I dag tæller kæden 30 boligafdelinger. PR-foto
Annonce

Uden internet og mobil

Hverdagen, teknologien, markedsføring, regelsæt og stort set alt andet har ændret sig væsentligt siden 195.

- Dengang var markedsføring en halvsides avisannonce med sort/hvide fotos og meget sparsomme informationer om boligen.

Når der skulle tages fotos af boligerne, var ejendomsmægleren selv ude med kameraet, afleverede filmen hos fotohandleren og hentede ugen efter et sæt med 10 kopier af farvefoto – som så blev klæbet fast på salgsopstillingen.

Internettet var dårligt nok opfundet og var i hvert fald ikke-eksisterende på boligmarkedet. E-mail fandtes ikke – til gengæld havde man faktisk et fungerende postvæsen - og telefax.

Mobiltelefonen var ny og moderne og voldsomt dyr. Når man som ejendomsmægler havde aften- og weekendvagt, var det på fastnet-telefonen, og man var enten hjemme, eller fik aktiveret sin bedre halvdel til at give en hånd med at passe vagttelefonen.

- Det er heldigvis blevet meget mere fleksibelt, effektivt og kundeorienteret at være ejendomsmægler i løbet af de seneste 25 år, hedder det i en pressemeddelelse fra John Frandsen i anledning af jubilæet.

Annonce

Højere uddannelseskrav

Uddannelseskravene for ejendomsmæglere har også ændret sig væsentligt. Det er kun uddannede og godkendte ejendomsmæglere, der i dag kan åbne forretninger, og i alle handler skal der være en ansvarlig ejendomsmægler, der påser, at alt går efter bogen. Det giver meget mere tryghed for både købere og sælgere.

Hvad så med de næste 25 år?

En ting er sikkert: Udviklingen stopper ikke, fastslår John Frandsen.

Uddannelseskravene vil stige, og kravene til faglighed vil i endnu højere grad give ejendomsmæglerbranchen en rådgiverrolle fremfor overvejende at handle om salg. Nye teknologier, som for eksempel virtual reality vil finde indpas ved boligpræsentationer, ombygningsmuligheder og lignende.

Markedet vil formentlig også blive endnu mere liberaliseret, hvor man for eksempel kan forestille sig, at alle boliger er til salg hos alle mæglere - og at det er mægleren med køberen, der gennemfører handelen. Sådan er det blandt andet i USA i dag, og mon ikke det kommer til Danmark, funderer John Frandsen.

Annonce

Kommer gennem corona-krisen

Vi kan ikke se tilbage eller frem uden også at forholde os til nutiden – og ikke mindst til den højaktuelle corona-krise.

- Vi har som virksomhed gjort os umage for at leve op til vores ansvar, både overfor samfundet, vore kunder og vore ansatte. Vi har bestemt ikke taget let på situationen.

- Her har det faktisk hjulpet at vi igennem firmaets 25 års historie har mødt og kommet igennem flere kriser, lige fra IT-boblen, finanskrisen og andre større og mindre hændelser. Den erfaring har vi stor gavn af, og uanset hvor slemt tingene kan se ud lige nu, så tør jeg godt at love at også denne krise kommer vi alle igennem. Og jo bedre vi er til at gøre de rigtige ting hele tiden, jo hurtigere kommer vi tilbage på sporet igen, mener John Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce