Annonce
Mariager Avis

En god vin til nytårsaften

Udover blomster har Anni Andersen også en vinafdeling i Kirkepladsens Blomster, Kirkebakken 2 i Mariager. Foto: Annelene Petersen
Vin- og blomsterhandler Anni Andersen anbefaler, at man drikker champagne nytårsaften - og gerne hele aftenen.
Annonce

Mariager: I Kirkepladsens Blomster, Kirkebakken 2 i Mariager, sælger indehaver Anni Andersen udover blomster også vin, derfor har Mariager Avis bedt hende om at anbefale en god flaske vin med bobler til årets sidste fest, nytårsaften.

- Det er min erfaring, at til nytår bliver der ofte købt lidt dyrere vine af en høj kvalitet. Det må gerne være champagne og gerne den rigtige fra Champagne-distriktet i Frankrig, siger Anni Andersen.

- Jeg har valgt at anbefale en flaske Lanson white label sec fra Champagne-distriktet, dels fordi den smager fantastisk, og dels fordi det er min egen favorit, fortsætter hun med et smil.

Anni Andersen siger, at Lanson har den fordel, at den kan bruges hele nytårsaften fra dronningens nytårstale og hele vejen igennem forret, hovedret og dessert samt når nytåret skal skåles ind.

- Jeg synes, det er fedt, hvis man gider drikke champagne en hel aftenen og især nytårsaften, hvor vi skal give den gas, siger hun.

Hvis man ikke ønsker at drikke alkohol nytårsaften, fordi man eksempelvis skal køre bil, har Anni Andersen også et bud på et alternativ til champagnen.

- Det kan være en cider, hvor der kun er meget lidt alkohol i eller en af de øl, vi sælger, som har en meget lav alkoholprocent, siger hun.

Til nytårsaften - og gerne helæe aftenen fra dronningens nytårstale til midnat - anbefaler Anni Andersebn Lanson white label sec fra Champagne-distriktet. "Det gør jeg dels fordi den smager fantastisk, og dels fordi det er min personlige nytårsaften-favorit," siger hun. Foto: Annelene Petersen
Til nytårsaften - og gerne helæe aftenen fra dronningens nytårstale til midnat - anbefaler Anni Andersebn Lanson white label sec fra Champagne-distriktet. "Det gør jeg dels fordi den smager fantastisk, og dels fordi det er min personlige nytårsaften-favorit," siger hun. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce