Annonce
Mariager Avis

Fuldt hus ved erhvervslivets nytårskur

Palle L. Kristiansen fra virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er tilfreds med udbyttet af nytårskuren. Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast og beskæftiger 50 medarbejdere i Mariager. PR-foto
Erhvervsfolkene mødte talstærkt op, da Mariagerfjord Kommune og Erhvervsrådet holdt nytårskur, hvor der også var besøg af kendt livsstilsekspert.
Annonce

Mariagerfjord: I Mariagerfjord Kommune har den årlige nytårskur for erhvervslivet udviklet sig til lidt af et tilløbsstykke. I år var godt 240 erhvervsfolk på plads i loungen på DS Arena. Det er blot tredje gang, at nytårskuren løber af stablen.

Borgmester Mogens Jespersen glæder sig over den flotte opbakning:

- Vi lægger vægt på at vide, hvad der optager vores virksomheder og hvad, vi kan gøre for at hjælpe dem med at skabe vækst og arbejdspladser i vores kommune. Med vores nytårskur styrker vi dialogen og samarbejdet, og det er godt for vores lokalsamfund, siger Mogens Jespersen.

I år satte borgmesteren fokus på den grønne dagsorden og de nye ambitiøse klimamål, som både rummer udfordringer og muligheder for de lokale virksomheder.

Annonce

Konstruktiv feedback

Ifølge erhvervschef Michael Christiansen var stemningen optimistisk blandt de fremmødte erhvervsfolk:

- Vi vil være en af Danmarks bedste erhvervskommuner. Derfor gør vi en særlig indsats, så det bliver nemmere at drive virksomhed og skabe vækst her hos os i Mariagerfjord Kommune.

- Erhvervslivet kvitterer for indsatsen og giver os konstruktiv feedback. Det har stor værdi.

Ved nytårskuren gav den kendte livsstilsekspert og reklamemand Flemming Møldrup, som mange kender fra DR's program "Kender du typen?" de fremmødte et grundigt indblik i de forventninger og krav, som fremtidens forbrugere og medarbejdere stiller til virksomhederne. De virksomheder, der forstår at omstille sig til de nye tider, får unikke forretningsmuligheder, lød det blandt andet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce