Annonce
Mariager Avis

Godt fra start med ny webshop

MER Service i Hobro åbnede tidligere på efteråret webshop med kontorartikler og rengøringsmaskiner.

Annonce

Mariagerfjord: MER Service i Hobro lancerede tidligere på efteråret webshoppen click2buy.dk, der indeholder kontorartikler og rengøringsmaskiner. Den nye hjemmeside har fået en god start. Med fokus på erhvervsrengøring og måtteservice har MER Service eksisteret siden 2003. Virksomheden er stiftet og indehaves af Marianne og Johnni Kristensen, der ofte har nye og spændende idéer på tegnebrættet. Dette efterår har parret således lanceret click2buy.dk, der - udover at være en webshop - også er en fysisk butik på Fynsvej. - Vi synes, at der i Hobro var opstået et tomrum, efter at Plusoffice lukkede, og at området manglede en butik til erhvervslivet med et stort udvalg af kontorartikler og rengøringsartikler. Et udvalg, der samtidig kunne supplere vores nuværende setup med erhvervsrengøring og måtteservice. Derfor har vi arbejdet med idéen et stykke tid, og det endte altså med at blive en kombination af en fysisk butik og en webshop, fortæller Marianne Kristensen. Til arbejdet med webshoppen ansatte virksomheden Trine Juul Nørbech Poulsen, der de første par måneder arbejdede intenst med opbygningen og udviklingen af siden, inden den blev officielt lanceret i slutningen af august måned. - Jeg arbejder fortsat på at gøre webshoppen endnu bedre, men vi har foreløbig fået rigtig positiv feedback, og salget stiger støt og roligt. Jeg er også begyndt at arbejde en del med optimering på søgemaskiner, så vi bliver endnu nemmere at finde for kunderne, samt markedsføring og muligheder via Facebook og andre sociale medier, fortæller Trine Juul Nørbech Poulsen, der både privat og professionelt har stor erfaring med sociale medier. Således har hun selv mere end 10.000 følgere på Instagram. Jo, Click2buy.dk er kommet godt fra land. Både på webshoppen og i den fysiske butik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce