Annonce
Mariager Avis

Grønt lys fra byrådet: Nyt campus til 275 mio. kr. forstærker uddannelsesmiljøet i Mariagerfjord

Det nye campus Bro1, som skal bygges på havnen i Hobro, skal være et fællesskab for alle uddannelser i Hobro, understreger rektor Anders Graae Rasmussen fra Erhvervsakademi Dania. Foto: Erhvervsakademi Dania.
Mariagerfjord Kommunes byråd har besluttet at bakke op om, at Hobro skal have et nyt campusmiljø midt på havnen.

Mariagerfjord/Hobro: På sit seneste møde skulle byrådet i Mariagerfjord Kommune tage stilling til, om kommunen skal indgå i og understøtte den videre etablering af et campus i Hobro samt hvordan og i hvilket omfang, det skal foregå.

Forud for byrådsmøde var der udarbejdet et forprojekt, og det var et enstemmigt byråd, der på den baggrund godkendte at gå videre med projektet, der har til formål at skabe et stærkt campusmiljø uden for storbyerne med plads til 950 studerende på 15.000 kvadratmeter ved kajen i Hobro midtby.

- Jeg er meget glad for, at byrådet har valgt at bakke om op at bygge et nyt campus midt i Hobro. Det vil give et fantastisk studiemiljø, som samtidig skaber nogle åbne korridorer for byens borgere mellem havn og midtby. Når forventeligt 950 elever og studerende kommer på kajen, vil det skabe mere aktivitet i byen for de erhvervsdrivende, som vil være til gavn for hele byen, siger Anders Graae Rasmussen, rektor for Erhvervsakademi Dania, der har tre videregående uddannelser i Hobro.

Annonce

Bygge bro

I det nye campusmiljø vil både erhvervsskolen HEG, SOSU Nord, byens tre videregående uddannelser og eventuelt også 10. klasse flytte sammen og bygge bro fra den ene uddannelse til den anden. På den måde håber man at kunne lokke de 150 unge, som hvert år tager væk fra byen, til at blive.

Det nye campus med plads til 950 studerende vil styrke studiemiljøet. Foto: Erhvervsakademi Dania.

- De siloer, som der er i dag mellem institutionerne, skal nedbrydes, så de unge oplever en sammenhæng mellem byens udbud. Vi samarbejder allerede i dag meget på tværs af sektorer, men det nye campus vil gøre det endnu nemmere at lave et meningsskabende fællesskab til fordel for elever, studerende, byen og erhvervslivet, forklarer rektor Anders Graae Rasmussen.


De siloer, som der er i dag mellem institutionerne, skal nedbrydes, så de unge oplever en sammenhæng mellem byens udbud.

Anders Graae Rasmussen, rektor for Erhvervsakademi Dania


Han understreger, at det inkluderer alle uddannelser i byen med henvisning til, at begrebet Campus Bro1 (udtales 'broen', red.) indikerer, at der skal være fysiske broer mellem institutionerne i bofællesskabet på kajen, men også virtuelle broer til det almene gymnasium og VUC på Amerikavej i Hobro.

- Vi samarbejder på en lang række områder allerede i dag, og det vil vi fortsat gøre for at skabe det bedst mulige uddannelsesmiljø i Hobro til gavn for de unge og området. Det er vigtigt, hvis vi skal vinde de 150 unge tilbage, der hvert år forlader kommunen, siger Anders Graae Rasmussen.

Han tilføjer, at de nye lokaler vil give mulighed for at gentænke undervisningen på en anden måde end i dag med mere hybride undervisningslokaler, der giver plads til at eksperimentere med undervisningen.

Annonce

Mange om at betale

De institutioner, som fra start af forventes at indgå i et nyt campus i Hobro, er Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG), Erhvervsakademi Dania, SOSU Nord, Mariagerfjord Kommunes Ungecenter og eventuelt Mariagerfjord Kommunes 10. klassecenter (MF10), som også på nuværende tidspunkt har et lokalefællesskab.

Den samlede pris for campus i Hobro forventes at blive på 275 millioner kroner, hvoraf 25 millioner kroner finansieres af Mariagerfjord Kommune.

HEG og eventuelle medejere har mulighed for en egenfinansiering på 150-175 millioner kroner. De resterende 75-100 millioner kroner skal findes via tilskud fra myndigheder samt fonde og virksomheder.

Her skal det nye campus ligge. Visualisering: Cubo Arkitekter / Grandville og Bisgaard | Ejsing.
Annonce
Annonce
Mariager Avis

Fredningen der skal sikre orkideerne i Dania Kridtgrav kan få den modsatte effekt

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Pia Adelsteen peger på nyt byrådsmedlem fra Radikale Venstre som medlem af økonomiudvalget

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Direktør for det europæiske folkemøde i Mariager er stoppet med øjeblikkelig virkning

Mariager Avis

Mere selvskåret kød og mormor-retter i Superbrugsen i Mariager

Mariager Avis

Rottebekæmper: Halvdelen af rottesagerne i Mariagerfjord skyldes defekte kloaksystemer

Mariager Avis

Tegn på at du kan have rotter

Mariager Avis

Top 10 placering til Mariagerfjord Kommune på listen over færrest indbrud

Mariager Avis

Handelsstandsforeningen vender tomlen opad for planerne om at udvide Mariagers bymidte: En super god idé

Mariager Avis

Der køres så hjulkapslerne rasler af på Fuglsangsgades brosten

Mariager Avis

Borgmester Mogens Jespersen til transportminister Benny Engelbrecht: Fingrene væk fra Hadsundbroen

Mariager Avis

SSP-konsulent: Vi kan være stolte over de unges alkoholvaner

Mariager Avis

Formand for museumsforeningen, Bodil Amdi Mikkelsen: Nu ser vi fremad

Mariager Avis

Optimistisk formand for Mariager Handelsstandsforening: Jeg tror, vi får endnu et fantastisk år i Mariager

Mariager Avis

Medindehaver af Aage Vestergaard Larsen A/S, Gitte Buk Larsen: Andres plastaffald er vores guld

Mariager Avis

Gitte Buk Larsen har en  passion for at lave underlige kreative ting

Mariager Avis

Grønt lys fra byrådet: Nyt campus til 275 mio. kr. forstærker uddannelsesmiljøet i Mariagerfjord

Mariager Avis

Forælder? Tre myter og misforståelser om unge og druk

Mariager Avis

Fortsat fredning af Dania Kridtgrav kan blive dyr for Mariagerfjord Kommune

Mariager Avis

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Plastprisen 2021

Mariager Avis

Ejer af Dania Kridtgrav: Hvor er vores ejendomsret henne?

Mariager Avis

Dania Kridtgrav har været en sovende fredning siden 2018

Mariager Avis

Comeback til Børnefesten i Mariager

Mariager Avis

Mariager Fjord OK gjorde rent bord ved årets første stævne

Annonce