Annonce
Mariager Avis

Gratis gældsrådgivning sikret i Mariagerfjord

Gratis gældsrådgivning sikret i Mariagerfjord. Indsendt foto
Gældsramte mennesker i Mariagerfjord Kommune kan de kommende tre år fortsat få gratis rådgivning af fagfolk hos På Fode Igen. Der er dog brug for flere frivillige gældsrådgivere.
Annonce

MARIAGERFJORD: - Det kan være socialt ødelæggende at have dårlig økonomi. Vi møder mange ulykkelige, gældsramte mennesker i en svær situation, siger Hanne Høy, projektmedarbejder i gældsrådgivningen På Fode Igen, som med en ny bevilling fra Socialstyrelsen er sikret overlevelse de kommende år.

- Vi oplever heldigvis også det glædelige, at mennesker, som får gældsrådgivning, udtrykker stor tilfredshed. De giver udtryk for, at de får mere ro og større overskud i deres hverdag, tilføjer Hanne Høy.

Gældsrådgivningen På Fode Igen samarbejder med Mariagerfjord Kommune og Hobro Menighedsråd, som lægger lokaler til rådgivningen. På Fode Igen er akkrediteret – og dermed kvalitetssikret – af RådgivningsDanmark.

Den gratis gældsrådgivning tilbydes tirsdage i Huset Aldersro, Vestergade 23, 9500 Hobro. Forudgående tidsbestilling er nødvendig på telefon 2347 7043.

Hvis man gerne vil være frivillig gældsrådgiver et par timer hver anden uge og har en baggrund inden for økonomi, jura eller socialrådgivning, kan man uforpligtende kontakte projektmedarbejder Hanne Høy på mobil 2134 5979 eller e-mail hah@kfumsoc.dk og høre nærmere.

Man kan læse mere om gældsrådgivningen På Fode Igen på www.kfumsoc.dk/PaaFodeIgen.

KFUM's Sociale Arbejde har siden 2009 ydet gratis gældsrådgivning til sårbare mennesker. Rådgivningen i Hobro åbnede i 2018, og På Fode Igen findes i dag knap 30 steder landet over. Årligt ydes hjælp til næsten 2000 mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce