Mariagerfjord: Kim Christiansen var et af de folketingsmedlemmer, der blev ramt af Dansk Folkepartis stemmenedgang ved folketingsvalget 5. juni 2019.
Som andre, der af den ene eller anden grund stopper som medlem af Folketinget, har han derfor fået udbetalt eftervederlag, men det stopper efter to år. Hvad der så skal ske, har han allerede besluttet lagt en plan for:
- Nu skal jeg være pensionist, siger 64-årige Kim Christiansen med et smil.
Kim Christiansen, Dansk FolkepartiJeg kender slagets gang på ”Borgen” og mener, at jeg stadig har lidt at give af til landspolitikken - nu bliver det bare på et lokalt og regionalt plan.
Hvis det går, som Kim Christiansen håber, bliver han en særdeles aktiv pensionist. Han har nemlig besluttet sig for at stille op på Dansk Folkepartis liste i Mariagerfjord ved både kommunal- og regionsvalget til november i år.
- Nu har jeg været i landspolitik i mange år, så jeg synes, jeg med den baggrund har lidt at bidrage med. Jeg kender slagets gang på ”Borgen” og mener, at jeg stadig har lidt at give af til landspolitikken - nu bliver det bare på et lokalt og regionalt plan, siger han.