Annonce
Mariager Avis

Handelsstandsforeningen i Mariager udlodder gavekort til medlemsbutikker: Vind på din bon i Mariager

Når du køber ind i butikkerne i Mariager, kan du frem til 31. marts deltage i Handelsstandsforeningen i Mariagers bon-konkurrence om gavekort til de medlemsbutikker, der har været fysisk ramt af corona-tvangsnedlukning. "Vi vil gerne sparke noget liv i byen, så kunderne igen vænner sig til at bruge de fysiske butikker, derfor har foreningen taget initiativ til en bon-konkurrence", siger Anni Andersen, formand for handelsstandsforeningen. Privatfoto
Handelsstandsforeningen i Mariager udlodder ti gavekort á 200 kroner til hver af de otte medlemsbutikker/-spisesteder i Mariager, der har været fysisk ramt af corona-tvangsnedlukning.

Mariager: Efter flere måneders nedlukning kunne butikkerne 1. marts atter kunne byde kunderne velkommen indenfor. Formand for Handelsstandsforeningen i Mariager, Anni Andersen, siger, at selv om det kan mærkes, at der igen er ved at komme liv i byen, er kundeflowet langt fra på samme niveau som før nedlukningen.

- Coronanedlukningen har haft betydning for i hele byens handelsliv - også blandt de få butikker der har haft lov til at holde åbent. Der har været fuldstændig dødt i byen, siger Anni Andersen.

- I handelsstandsforeningen vil vi gerne sparke noget liv i byen, så kunderne igen vænner sig til at bruge de fysiske butikker, derfor har foreningen taget initiativ til en bon-konkurrence, fortsætter hun.

I bon-konkurrencen kan man vinde gavekort på 200 kroner til en af de otte af handelsstandsforeningens medlemsbutikker og -spisesteder, der har været ramt af fysisk tvangsnedlukning.

Det drejer sig om følgende otte butikker/spisesteder: Faktisk, Smykkedesigner Helga Winther, Diva, Strikkehjørnet, Jørgensen Sko, Mariager Boghandel, Postgaarden samt Café Salt.

Annonce

Køb og vind

Man deltager i konkurrencen, når man handler i en af byens butikker eller spisesteder og bag på bonen skriver sit navn og telefonnummer. Derefter afleverer man bonen i Mariager Boghandel senest 31. marts, hvor konkurrencen slutter.

Blandt alle bonerne bliver der 31. marts trukket lod om de ti gavekort til hver af de otte butikker/spisesteder, som derefter kontakter de heldige vindere.

- Man er velkommen til at deltage med alle de boner, man vil, for vi gør jo det her for at skabe så meget liv som muligt i alle byens butikker, sige Anni Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Stine Bosse er valgt til formand for bestyrelsen bag Festival of Europe: Mariager passer perfekt til et europæisk folkemøde

Mariager Avis

Forårsudstilling i Kunstboxen

Annonce