Annonce
Mariager Avis

Jens cykler i nærområdet og de sydfranske bjerge

Jens Maarup Lykke holder af naturoplevelser på cykel i både nærområdet eller de sydfranske bjerge. Foto: Frank Pedersen
Jens Maarup Lykke holder meget af naturoplevelser, hvad enten det er i området, hvor han bor eller når han står på ski eller cykler i bjergene i det sydlige Europa.

Mariagerfjord: Efter at have boet i landsbyen Onsild i 30 år, valgte Jens Maarup Lykke og familien for halvandet år siden at flytte til Hobro for at bo mere bynært i en erkendelse af, at det er mere praktisk, efterhånden som både han selv om hans kone er ved at komme op i alderen og tiden nærmer sig, hvor de måske snart ikke er så mobile mere.

- Selv om vi er flyttet til et hus, der ligger i yderkanten af Hobro, er vi kommet i gåafstand til det meste, siger Jens Maarup Lykke.

Huset i Onsild blev solgt hurtigt, derfor flyttede parret i en lejebolig, mens de kiggede efter en grund, hvor de kunne bygge et hus. Grunden de er faldet for er næsten-nabo til lejeboligen, så de har på nærmeste hånd kunne følge med i, hvordan deres hus har taget form og nu står indflytningsklart.

Annonce

- Vi valgte at flytte til Hobro dels fordi, vi har et godt netværk her i byen og dels fordi her er god adgang til naturen, det betyder meget for os, siger Jens Maarup Lykke.

Når han ser på Mariagerfjord som en helhed, er det også naturen, Jens Maarup Lykke fremhæver som det bedste ved at bo i kommunen.

- Dertil kommer, at der er let adgang til den landsdækkende infrastruktur uanset om man kører i egen bil eller tager toget, siger han.

Det Jens Maarup Lykke peger på som et område, der skal arbejdes på for at gøre Mariagerfjord Kommune til et endnu bedre sted at være borger relaterer sig også til naturen.

- Vi skal sørge for, at der bliver en bedre adgang til naturen og fjorden med eksempelvis stier, siger han.

- Og så skal vi være bedre til at arbejde med at skabe muligheder for, at man som tilflytter lettere kommer ind i de sociale fællesskaber uanset om man bosætter sig i udkanten af en by eller i en landsby. Undersøgelser har vist, at det der nogle gange skuffer tilflyttere i landsbyerne - og som er medvirkende til, at de flytter igen - er, at det sociale fællesskab og sammenhold ikke lever op til forventningerne, siger han.

Bilferien vinder over det grønne

Jens Maarup Lykkes store fritidsinteresse - udover politik - er at rejse og i sommerperioden kører han og familien ofte ned gennem Europa med campingvognen på krogen.

Målet er ofte Provence og det øvrige Sydfrankrig. De sidste to somre er det dog blevet til ture rundt i Danmark på grund af coronanen.

Når det bliver sommer hægter Jens Maarup Lykke og familien campingvognen på bilen og sætter kursen mod det sydlige Fankrig. Foto: Frank Pedersen

Det er ikke kun, når det er sommer, at Jens Maarup Lykke tager sydpå. Han holder meget af at dyrke alpin skisport og rejser gerne på skiferie til Italien for at tage på skisafari.

- Det er et koncept, hvor vi med rygsække løber i de alpine skiområder fra hytte til hytte, hvor vi overnatter på toppen af bjergene og sådan noget, fortæller han.

Som radikal politiker kan Jens Maarup Lykke godt se, at det at han kører rundt i Europa i bil med campingvogn har en miljømæssig slagside.

- Det er der i det hele taget, når man som os holder af at rejse og det er en udfordring, men jeg er sikker på at der på sigt vil blive fundet nogle teknologiske løsninger, som gør det grønnere at køre langt i bil. Det er et dilemma, men indtil videre, må jeg bare erkende, at Provence vinder over det grønne, siger han.

Annonce

Løber på ski og cykler i bjerge

For at holde formen vedlige, cykler Jens Maarup Lykke mountainbike og efter han begyndte at arbejde på nedsat tid, kører han på et hold med nogle gutter, han kender fra dengang han boede i Onsild.

- Ud over selve det, at cykle er der også et socialt aspekt ved at køre sammen med andre, siger han, der også gerne lufter cyklen alene.

- For mig handler det at køre mountainbike om at komme ud i naturen samt at få en mulighed for at komme lidt væk hjemmefra, siger Jens Maarup Lykke.

Ligesom når han løber på ski i Italien, holder Jens Maarup Lykke meget af at tage cyklen, med når sommerturene går mod destinationer med bjerge.

- Cykelmæssigt har jeg altid været betaget af de naturoplevelser, man kan få i bjergene. Jeg kan godt lide at prøve kræfter med nogle af de legendariske bjerge, som er kendt fra Tour de France og andre cykel løb som for eksempel Mont Ventoux, siger Jens Maarup Lykke, der igen i år tog turen op ad det skaldede bjerg på to hjul.

- Det er hårdt - på den gode måde, siger han med et smil.

- Jeg er ikke konkurrencerytter, så for mig drejer det sig bare om at fuldføre og komme op på toppen. Når jeg står på toppen, tænker jeg puha, for jeg skal jo ned igen. Jeg har nogle gange har været oppe på at køre nedad med 60 kilometer i timen på tynde racercykelhjul og det er jo ikke som i Tour de France, hvor rytterne har vejen for sig selv uden biler, fortsætter han.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Mariager nyder godt af Claus' energi

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Kommunalvalg i Mariagerfjord Kommune: 82 politikere bejler til din stemme

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Klub’n – fællesskab for børn og unge

Mariager Avis

To ni-årige børn ramt ved fodgængerovergang: 32-årig mand fra Mariager skyld i færdselsuheld

Mariager Avis

Peder Larsen holder af naturoplevelser i mange varianter

Mariager Avis

Peder Larsen: Det er crazy, hvad jeg har fået drejet i SF’s retning i byrådet

Mariager Avis

Nordea er vendt 'hjem' til Hobro: Ny filial på Randersvej

Mariager Avis

Cittaslow holder årsmøde med fokus på europæisk festival

Mariager Avis

Se video af hoppende udbryder i sommerhushave: Sådan kan du hjælpe med at få kænguru tilbage til campingplads

Mariager Avis

Jens cykler i nærområdet og de sydfranske bjerge

Mariager Avis

Det Radikale Venstres spidskandidat, Jens Maarup Lykke, debuterer på stemmesedlen som 65-årig

Mariager Avis

Fælles fodslag om fjordstrategien

Mariager Avis

Travlt kryds fremtidssikres: Trafikanterne må forvente nedsat hastighed

Mariager Avis

Sur smiley og en bøde til Jægerhuset: - Det er da ved Gud drønærgerligt

Mariager Avis

Når borgmester Mogens Jespersen (V) skal slappe af: Så ’der bas

Mariager Avis

Sidste chance for at stemme på Mogens Jespersen

Mariager Avis

Mariager Sejlklub har forbedret forholdene i lystbådehavnen

Mariager Avis

Ny cykelsti mellem Mariager og Skjellerup bliver 1,9 millioner kroner dyrere

Mariager Avis

Bredt budgetforlig i Mariagerfjord tilfører handicapområdet 54 millioner kroner: Det skulle have været sket tidligere

Mariager Avis

Folkemøde på jagt efter 3000 frivillige og ledige senge: Vil du leje dit hus eller værelse ud, så kom!

Mariager Avis

Er mod sin vilje vendt tilbage til Danmark efter at have boet 25 år i England: Brexit-flygtningen er ny direktør for næste års folkemøde i Mariager

Mariager Avis

Tag på stemningsfuld solnedgangstur med veteranjernbanen

Mariager Avis

Lort i vandet førte til badeforbud ved Mariager strand

Annonce