Annonce
Mariager Avis

Julen indtager Mariager

18. november tændes juletræet på torvet, og der vil være masser af julerier i byen. Arkivfoto: Annelene Petersen

Mariager Museumsforening og Mariager Handelsstandsforening afholder igen i år julemarked i Mariager, og der er masser af juleaktiviteter for både børn og voksne.

Annonce

Mariager: Der er stadig over en måned til jul, men de mange julemarkeder skyder allerede op rundt omkring i landet, og naturligvis også i Mariager, hvor der traditionen tro bliver afholdt julemarked.

Igen i år er det Mariager Museumsforening og Mariager Handelsstandsforening, der i samarbejde arrangerer julemarkedet, og julemarkedet løber af stablen søndag 18. november klokken 11-18.

Mariager Museum åbner dørene, og der vil være liv i de gamle stuer. Der vil blive kogt klejner og brygget kaffe i det blå køkken, og der vil være boder i gården og levende julemusik. I vognporten vil der være julefortællinger og juleværksted for børn, og der vil være rundvisninger på museet. Og det er alt sammen gratis.

Annonce

Juletog og juletræ

Der vil også være masser af julestemning i resten af byen. Julemanden skal naturligvis hentes, og det bliver han i juletoget, der kører fra stationen kl. 15.10, hvor alle børn er velkomne til at tage med.

Toget kommer tilbage til stationen kl. 15.45, hvorefter julemanden stiger på hestevognen og kører til torvet. Her skal der tændes juletræ, og julemanden vil dele godteposer ud til børnene.

Der vil også være jul i biografen. Her er der julekonkurrence, hvor der er mulighed for at vinde en adventskrans. Vinderen udtrækkes ved juletræet efter juletræstændingen klokken 16.

Byens butikker bakker også op om julemarkedet ved at holde åbent, og mange vil være at finde i Den Gamle Biograf med masser af lækre varer og gode tilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce