Annonce
Mariager Avis

Juletræer er en eksportsucces

Eksport af juletræer er tæt på at være en milliardforretning for Danmark, der er en af de helt store eksportører i EU. Foto: Annelene Petersen Annelene Petersen
I Danmark fælles 12 millioner juletræer hvert år. 10,5 millioner blev sidste år solgt til eksport.
Annonce

Mariager: Den danske produktion af juletræer udgør omkring 12 millioner, hvoraf omkring 10,5 millioner eksporteres ud af landet. Flest træer går til Tyskland, men også kunder i lande som Frankrig, Storbritannien, Holland, Polen, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norge er blandt køberne. Desuden sælges – som i Jens Erik Kristensens tilfælde – træer til Italien.

Med så stor en eksport nærmer de danske juletræsproducenter sig en eksportværdi på omkring en milliard kroner.

Hvor det tidligere var rødgran, der dominerede, er det i dag overvejende nordmannsgran, der sælges på det danske marked. Det var, forklarer brancheorganisationen Danske Juletræer, centralvarmens indtog og det deraf følgende mere tørre indeklima, der var medvirkende. Nordmannsgran har en bedre evne til at holde på nålene.

Skikken med at hente et træ ind i stuen er af tysk oprindelse. I Danmark blev der først kendte juletræ tændt på Holsteinsborg på Sydsjælland i 1808, og tre år senere blev det første træ tændt i København hos familien Lehmann. Her stimlede folk sammen uden for vinduerne for at se det mærkelige syn med et træ med levende lys inde i stuen.

Der skulle gå yderligere omkring 100 år, før juletræet for alvor blev udbredt udenfor kredsen af det bedre borgerskab. I dag bruges skønsmæssigt halvanden million træer i de danske hjem i julen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce