Mariagerfjord/Gassum: Byrådet i Mariagerfjord Kommune skulle torsdag 3. marts tage stilling til en henvendelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor ministeriet ønsker en tilbagemelding fra Mariagerfjord Kommune om holdningen til, at den danske stat fortsætter undersøgelser, der skal klarlægge muligheden for lagring af drivhusgassen CO2 i undergrunden i den del af Gassum-formationen, der er beliggende i den sydlige del af Mariagerfjord Kommune.
På mødet besluttede byrådet at nikke ja til, at det undersøgende arbejde kan fortsætte, men kun på betingelse, at borgerne skal høres ved en løbende og åben borgerinddragelse, såfremt undersøgelserne munder ud i, at staten ønsker at gå i gang med lagringen.
Borgmester Mogens Jespersen (V) fortæller til Mariager Avis, at han endnu ikke selv har en klar holdning til lagringen, hvis det bliver aktuelt.
- Der er flere spørgsmål til eventuelle konsekvenser og udfordringer, som undersøgelserne forhåbentlig kan give svar på. Indtil de svar foreligger, kan jeg ikke give et svar på, om jeg vil sige ja eller nej til, at der kan lagres CO2 i den del af Gassum-formationen, der ligger indenfor Mariagerfjords kommunegrænse, siger han.
Så meget udleder vi årligt
For godt et år siden blev den første rapport om Danmarks klimaaftryk præsenteret.
Det er beregnet til at være 61 mio. ton CO2 om året, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker udleder 11 ton CO2.
60 procent af det samlede aftryk stammer fra privatforbrug, som for eksempel indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie.
40 procent stammer fra industri, erhverv, transport m.m.
Mogens Jespersen tilføjer, at da det er staten, der skal stå for den eventuelle lagring af CO2 i Gassum-formationen, vil det hverken få økonomiske konsekvenser for kommunen eller skabe lokale arbejdspladser.
En del af klimaplanen
Fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 er en del af regeringens aftale med et bredt politisk flertal om en klimaplan, der har til formål, at reducere det danske CO2 udslip – den såkaldte DK2020-plan.
Når CO2-gassen lagres, sker det ved at pumpe den ned i underjordiske sandstensformationer – som eksempelvis Gassum-formationen – til en dybde på mere end 800 meter, hvor trykket bevirker, at gassen omdannes til en væske. I væskeform svinder CO2 ind til en 300. del af, hvad den fylder som gas.
Sådan lagres CO2
CO2 lagres i porøse sandsten i undergrunden i en lagringsdybde på mindst 800 meter, så det naturligt forekommende tryk komprimerer CO2 fra gas til væskelignende form.
Det reducerer volumen markant (ca. 300 gange). Dette sikrer en effektiv transport og udnyttelse af lagerkapaciteten.
Ved denne lagringsmetode pumpes CO2 under tryk ned i undergrunden. Herved flyder CO2 langsomt opad i hulrummene i undergrundens sandstensformation.
Lageret skal derfor være dækket af et tæt segl, for eksempel et lag af lersten tykkere end 20 meter.
Hvad er CCS?
Fangst og lagring af CO2 eller Carbon Capture and Storage (CCS) virker ved at indfange CO2, og deponere den i undergrunden.
Der er også den mulighed, at opfanget CO2 genanvendes, hvilket kaldes Carbon Capture and Utilization (CCU).
CCS-teknologien har eksisteret i over 40 år, og har været anvendt siden 1970’erne.
Ifølge The Global CCS Institute (rapport for 2020) findes der i dag 65 CCS faciliteter enten i operation eller under opførelse på verdensplan.
I Danmark skal CCS-faciliteterne udelukkende bruges til at nedbringe og fjerne CO2 fra atmosfæren.