Annonce
Mariager Avis

Mariager Fysioterapi er flyttet i nye lokaler med plads til holdtræning

Morten Thastum har flyttet Mariager Fysioterapi fra Kirkegade til nye lokaler i Østergade 12, hvor der udover behandlerrum også er plads til holdtræning i yoga, pilates, zumba og qi gong. Foto: Frank Pedersen
Det er en gammel drøm, der er blevet til virkelighed for Morten Thastum, der med flytningen til Østergade nu også kan tilbyde forebyggende behandlinger samt yoga, pilates, zumba og qi gong hold i Mariager Fysioterapi.

Mariager: I marts købte Morten Thastum ejendommen Østergade 12 af brødrene Kaj og John Støvring, og i sidste uge flyttede han Mariager Fysioterapeut fra Kirkegade 10 til de nye lokaler på Løvetorvet.

Det er 13 år siden, Morten Thastum etablerede sig med sin fysioterapiklinik i Mariager, og han har længe haft planer om at finde et større sted. Det må siges at være lykkedes med lokalerne i Østergade, hvor han nu råder over 350 kvadratmeter i modsætning til de 120 i Kirkegade. En del af de mange nye kvadratmeter indrettes til holdtræning.

- Nu hvor jeg har fået næsten tre gange så mange kvadratmeter, har jeg mulighed for at realisere min drøm om at drive et egentligt sundhedshus, hvor jeg udover behandlinger kommer bredere ud i periferien af sundhedsydelser med både forebyggelse og holdtræning, siger Morten Thastum.

Annonce

- Med de nye træningslokaler får jeg bedre mulighed for at fokusere på at bevare sundhed fremfor at reparere, når skaden er opstået, fortsætter han.

Hold for kroppe, der sander til

Holdtræningen begynder til august, og indtil videre bliver der tale om hold med pilates, yoga, zumba og qi gong. Holdene ledes af Anne Britt Nørgaard, Maria Elstrøm Jensen og Andreea Enache.


Jeg skal med på ’Kaptajn Jespersen’-holdet for gamle stive mænd. Det bliver et tilbud til os, der oplever, at det sander til i kroppen.

Morten Thastum, indehaver af Mariager Fysioterapi


Et par af holdene er dog tyvstartet, da der på onsdage i sommerens løb vil være hold med henholdsvis pilates klokken 17-18.10 og qi gong klokken 18.20-19.20. Man kan deltage fra gang til gang ved at tilmelde sig på telefonnummer 98542393.

Morten Thastum fortæller, at han har planer om at etablere flere hold, og særligt ét har hans egen bevågenhed.

- Jeg skal med på ’Kaptajn Jespersen’-holdet for gamle stive mænd. Det bliver et tilbud til os, der oplever, at det sander til i kroppen, siger han med et smil.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Tørken sætter damplokomotiv på pause

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Find de ukendte lækkerier i naturen

Mariager Avis

Nyt radikalt medlem af Mariagerfjord Byråd

Mariager Avis

Politiske efterdønninger i Mariagerfjord: Dansk Folkeparti overtager Radikale Venstres plads i økonomiudvalget

Mariager Avis

Søde bær og bløde blade: Giv børnene oplevelser i haven

Mariager Avis

Det skal du vide før du anlægger havedam

Mariager Avis

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Mariager Avis

Stråtækt ejendom brændt ned til grunden ved Edderup: Politiet leder stadig efter brandårsagen

Mariager Avis

Udforsk Mariager og omegn på ny vandrerute

Mariager Avis

Havnens Venner klar til aktiv sommer

Mariager Avis

Sidste forhindring for cykelsti ryddet af vejen

Mariager Avis

Byråd sagde ja til første fase af MIK’s projekt

Mariager Avis

Ny gratis attraktion på fjorden: Vandpark for børn, unge og alle andre legebørn

Mariager Avis

Kuffert-dag for fuld musik

Mariager Avis

Jutlander Bank er ny hovedpartner i Hobro IK

Mariager Avis

Radikale udvider listen til kommunalvalget i Mariagerfjord

Mariager Avis

Ferietid er læsetid

Mariager Avis

Rutineret regnedreng runder skarpt hjørne

Mariager Avis

Landsbyfestival med Mek Pek i Gjerlev

Mariager Avis

Mariager Fysioterapi er flyttet i nye lokaler med plads til holdtræning

Mariager Avis

Landsbyfestival i Mellerup hele uge 26

Mariager Avis

Fredningen der skal sikre orkideerne i Dania Kridtgrav kan få den modsatte effekt

Annonce