Annonce
Mariager Avis

Mariager Saltcenter genåbner fredag

Direktør for Mariager Saltcenter, Casper Hestbech, glæder sig til at genåbne centret fredag 29. maj klokken 10. Arkivfoto: Frank Pedersen
Direktør Casper Hestbech glæder sig til atter at kunne byde gæster velkommen indenfor i Mariager Saltcenter, selv om det bliver med begrænset adgang i centrets varmtvandsbad og funride.
Annonce

Mariager: Fredag 29. maj klokken 10 genåbner Mariager Saltcenter efter at have været tvangs-coronanedlukket siden 13. marts.

Selv om det grundlæggende vil være det samme saltcenter, der tager imod gæsterne som før nedlukningen, vil der være elementer, hvor der vil være en mærkbar forskel. Et af dem er centrets varmtvandsbad.

- Når vi genåbner, gør vi det selvfølgelig efter de gældende regler og afstandsbegrænsninger, hvilket blandt andet betyder, at der i vores varmtvandsbad maksimalt må være ni personer ad gange af to-timers intervaller. Og fordi vores omklædningsfaciliteter ikke er så store, kan de kun benyttes af én ad gangen - dog kan en samboende familie godt få lov til at klæde om samtidig, fortæller Casper Hestbech, direktør for Mariager Saltcenter.

Også i saltcentrets funride vil der være plads til færre end normalt, da hvert andet sæde er spærret af, hvilke betyder, at der i den kommende tid vil være plads til 16 gæster ad gangen på hvert andet sæde mod normalt 32.

Annonce

Har ansat ekstra personale

Andre synlige tiltag er klistermærker, der skal hjælpe gæsterne til at huske at holde afstand samt spritdispensere, der er sat op en lang række steder.

- For at kunne guide og hjælpe vores gæster til at have en god oplevelse og samtidig overholde coronaretningslinjerne, har vi ansat ekstra personale, siger Casper Hestbech.

Han tilføjer, at det oprindeligt var planen, at Mariager Saltcenter på nuværende tidspunkt skulle have haft premiere en ny udstilling, men det har man været nødt til at udskyde.

- Den nye udstillingsform var baseret på rundvisning tre gange om dagen, men da en af restriktionerne netop er, at man ikke må lave rundvisninger, er vi nødt til at fortsætte med den tidligere udstilling lidt endnu, siger Casper Hestbech.

Når det kommer til, hvilke konsekvenser nedlukningen og den nu delvise genåbning får for Mariager Saltcenter, siger Casper Hestbech, at der ikke er nogen tvivl om, at saltcentret økonomisk vil få et hak i tuden.

- Vi har ikke det helt klare overblik endnu, men fordi det er sket i vores lavsæson, har vi kunnet sende vores personale hjem med lønkompensation. Det er selvfølgelig ikke det samme som at have indtægterne, men vi bliver ikke ramt lige så hårdt som eksempelvis zoologiske haver, siger han.

Annonce

Book en tid i det varme bad

Indtil videre er det ikke muligt at købe en billet til Mariager Saltcenter på forhånd via eksempelvis internettet.

Det eneste sted, man kan sikre sig en billet til, er varmtvandsbadet, hvor det fra onsdag 27. maj klokken 10 er muligt at booke en plads på forhånd ved at kontakte Mariager Saltcenter på telefonnummer 98541816.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce